Hvordan kan du lære at passe på dig selv, når du oplever stress?

Skrevet d. 15-10-2019 14:11:58 af Mo Elisabeth Hansen - Psykoterapeut, Parterapeut, Terapeut, Mentor, Stressterapeut, Familieterapeut/-rådgiver, Coach, Psykoanalytiker

Hvornår skal man søge behandling for stress?

Stress har det med at komme snigende. Mange stressramte kan efterfølgende se, at de burde have sagt stop tidligere. Nogle mennesker forklarer, at den langvarige stress føltes mere og mere klaustrofobisk, som åndedrætsbesvær, uro i kroppen eller trang til at løbe langt væk fra tilstanden, samtidig med, at man følte sig fastlåst og magtesløs.


Stress kan dække over mange forskellige oplevelser eller overbelastninger, det kan trigges af alt fra livskriser og sorg, til mere almindelige konflikter, travlhed eller følelsesmæssige problemer.

 

Ofte er det familien, kollegerne eller vennerne, der opdager at man er stresset, før man selv gør. De lægger måske mærke til at din lunte er kortere, at du er mere irritabel, fejer folk af, skyder skylden på andre, mangler overblik eller har en overdreven talestrøm. Måske har du selv lagt mærke til, at du har fået stadig sværere ved at klare forstyrrelser i løbet af dagen, har negative tanker eller svedeture, men du føler dig ikke i stand til at handle på det. Måske udskyder du dine egne behov, måske er nærvær med dine tætte lavt prioriteret. Når disse signaler viser sig, er det på høje tid at geare ned, slippe speederen. Signalerne viser dig, at der er noget, der kræver din opmærksomhed, som ikke er udefrakommende opgaver eller krav, men dig selv og dine reaktioner og fornemmelser.


Hvis du befinder dig i en stresset tilstand dagligt gennem mange måneder, slider det på din krop og psyke. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men hvis vi overser signalerne, kan længerevarende stress føre til alvorlige følgesygdomme. Langvarig ubehandlet stress kan som følge af den langvarige produktion af kortisol gøre en mere følelsesmæssig sårbar, på den måde øges risikoen for depression og angst også.

Hvordan foregår stressbehandling hos Moterapi?

Stress kan heldigvis både behandles og forebygges.

Den måde jeg arbejder terapeutisk med stress på, har forskellige lag.

Det første lag går ud på, at få bearbejdet din stress, det betyder vi sammen går i gang med at lave en grundig udredning på din aktuelle (stress)situation. Vi skal tale om, hvornår du tror, din stress er startet, hvad tror du var årsagen, og hvordan du mærkede stressen i din krop dengang og nu.


Vi skal også sammen prøve at blive klogere på, hvordan din stress er opstået, om det er grundet en sorg/krise eller simpelthen af den måde, du lever dit liv på til hverdag.


Nogle gange kan de såkaldte stresshormoner og andre stresssymptomer fylde så meget i din krop og psykiske væren, at vi må bruge nogle sessioner på at få dit indre tempo laaaangt ned, før du overhovedet kan mærke efter, hvordan du har det.


Der er en del nyere forskning, der påpeger, at det ikke er kroppens stressreaktioner, der i sig selv er skadelige, men at det er vores egne selvsvingsagtige bekymringer om stressen, der slider på os og hindrer kroppens egen regulering i at virke. En del af min stressbehandling vil derfor også træne dig i, at minimere den mængde af stressbekymringer og selvfokus, som kan være en stor del af en dårlig stressspiral. For at opnå en langsigtet og dybdegående stressminimering og stressforebyggelse, vil det have stor effekt, at du erfarer, at det er dig selv, der har kontrollen over dine tanker og derfor dig selv, der er ansvarlig for at åbne op for at få hjælp til disse tanker, så stressen ikke vedligeholdes af dine egne tanker.


En del af min stressbehandling er også forklare dig, hvad stress reelt er, hvorfor kroppen reagerer som den gør, hvordan du kan blive bedre til at lytte på din krops signaler osv. (psykoedukation). I min stressbehandling vil der også indgå hjemmeopgaver, hvor du trænes i at blive mere opmærksom på, hvad der konkret stresser dig og hvordan du skal handle på det. Du vil både lære metoder,  der vil hjælpe dig med at mindske din stress og forebygge at få den igen.  

Hvad er stress? Årsager og symptomer

I Danmark findes der ikke en klar og entydig definition på, hvad stress er. Stress bruges både som en beskrivelse af daglig travlhed og som en beskrivelse af en tilstand, der sygemelder mennesker i månedsvis. I Danmark er flere hundrede tusinder påvirkede af stress hver dag, og 30.000-50.000 dagligt sygemeldt med stresssymptomer.


Desværre er der heller ingen gennemgående, anerkendte kriterier for at få stillet en stress-diagnose, læger, behandlere, stresscoaches m.m. har altså ofte forskellige forståelser af, hvad stress er og hvordan det skal behandles og forebygges.


Der er dog enighed om, at stress kan være både godt og dårligt. Stress er på den ene side en sund mekanisme, der hjælper krop og hjerne med at kunne præstere ekstra i tilspidsede eller krævende situationer. Man taler om "positiv stress" - som er kortvarig -- og "negativ stress" -- som er langvarig.  


Positiv stress er den energi, der kommer i kroppen, når vi har brug for at skulle yde noget mere. Den positive stress sætter gang i at producere adrenalin, så vi bliver stærkere i en kort periode, adrenalinkoncentrationen falder, efter opgaven er overstået. Dette er en yderst praktisk og brugbar funktion, som alle mennesker har gavn af at benytte. Ved kortvarig stress frigives altså (god) energi til muskler og hjerne, så vi kan yde mere i form at øget styrke, opmærksomhed, hukommelse og det at kunne håndtere flere ting samtidig.


Negativ stress er, når stressen ikke lukkes ned igen, så kroppen konstant producerer adrenalin og stressfølelsen bliver langvarig. Kroppen vil efter et stykke tid begynde at producere stresshormonet kortisol, som kan være skadeligt for os og på den måde startes en negativ spiral, hvor vores naturlige kemiske balance bliver brudt og skaber en belastning for organerne, psyken og immunsystemet. Nogle typiske symptomer på langvarig stress kan være: irritabel adfærd, konstant træthed eller dårlig søvn og vågner tidligt, koncentrations- og hukommelsesbesvær, rastløshed, manglende overblik, angstanfald, negative tanker, hjertebanken, hovedpine, blodtryksstigning, svimmelhed, svedeture, tør i munden, fordøjelsesproblemer, klodsethed, går i sin egen verden, manglende sexlyst osv.


En mere enkel forklaringsmodel til at beskrive, hvad årsagen til stress er, lyder: Når vi oplever, at vi ikke har ressourcer nok til at opfylde personlige eller ydre krav.


Konsekvensen af denne følelse af utilstrækkelighed, er at vi føler os "kampberedte" hele tiden og derfor aldrig rigtig kommer ned i tempo. Det er denne anspændthed, der, når den bliver langvarig, er skadelig og kan forvolde alvorlige følgesygdomme.


Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.

Denne hjemmeside anvender cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse. Læs mere