Familieterapeut/-rådgiver, Psykoterapeut MPF
DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV
Denne mentor har ikke længere en aktiv profil
Kontakt GoMentor support
for hjælp med at finde en anden
Jeg er familieterapeut og har mere end 25 års erfaring i arbejde med børn, unge og familier med almindelige og særlige problemstillinger.
Uddannet ved The Kempler Institute of Scandinavia. Psykoterapeut MPF. Speciale i familier med børn og unge med kroniske vanskeligheder, f.eks. som følge af medfødte eller erhvervede hjerneskader.
Via tilknytning til Center for Hjerneskade og ADHD-foreningen har jeg specialiseret mig i rådgivning og terapi til familier med børn, unge og voksne med særlige udfordringer som fx. ADHD.
I min praksis arbejder jeg med korttidsterapi, træning og rådgivning af såvel den enkelte som hele familien.
Rådgivning
At rumme og udvikle et barn med ADHD er ikke noget man er født til – det skal læres. Almindelig opdragelse virker hverken særligt godt eller særligt længe. Som forældre kan man let komme i ubehagelig tvivl om sine evner. Gode råd og misbilligelse fra omgivelserne er som regel ingen hjælp.
Indholdet i rådgivningen til den enkelte familie vil afhænge helt af de vanskeligheder, der fylder mest lige nu. Det kan f.eks. være:
Du får rådgivning og masser af nyttig viden og vejledning om:
Strukturredskaber
Det er et vigtigt, og til tider tidskrævende arbejde at finde frem til de rette redskaber. De skal både være effektive og passe ind i familiens øvrige liv. ”Redskaber” kan være alt fra at give klare budskaber, støtte med anerkendelse, belønningssystemer, aftalekontrakter, ugeplaner til karrierevalg.
En del af tiden i rådgivningsforløbet vil blive brugt på at finde og tilpasse redskaberne. Fra min side indgår fremstilling af konkrete strukturredskaber, hvor der er behov for det.
Uanset rådgivningsforløbets varighed indledes gerne med et besøg hjemme hos familien. At opleve familien i de vante omgivelser giver hurtigere baggrund for en målrettet rådgivning. Herefter kan rådgivningen fortsætte enten i hjemmet eller i min konsultation.
Aftentider er muligt.
Kontakt mig for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe dig eller din familie.