Lotte Hein - Psykoterapeut

Lotte Hein

Psykoterapeut

1 klientudtalelse

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

"Har du somme tider svært ved at finde mening i dit liv?" Lotte Hein - Psykoterapeut

Beskrivelse

Velkommen til min side.

Jeg tilbyder individuel terapi. Terapi er et samarbejde mellem dig og terapeuten. Ved at få sagt tingene højt og få delt tanker og følelser med en terapeut kan det hjælpe dig med at få større indsigt i hvilke, bevidste eller ubevidste handlingsmønstre, der begrænser eller beriger dig og derved muliggør aktivt at kunne ændre dit liv. 


Årsagen til at søge terapi kan være problemstillinger som kan være svære at tackle alene, det kan være problemer i familien, på arbejdspladsen, sygdom, sorg eller tab.


Du bestemmer selv, hvilke områder vi skal tale om. Ingen problemstillinger er for små - vi taler om det der fylder hos dig.


Jeg har stor erfaring med problemstillinger omhandlende: 

  • Depression

  • sorg/tab

  • Alvorlig sygdom

  • Uhelbredelig Sygdom

  • Angst

  • Komplekse familierelationer

  • Stress

Jeg er terapeut, fordi det er vigtigt for mig at kunne hjælpe andre mennesker. Jeg har oplevet, hvordan man gennem terapi kan afhjælpe store byrder og give hjælp og støtte i kriser. Det at kunne give disse ting til andre mennesker er det, der driver mig.


Min tilgang hviler på oplevelsesorienteret psykoterapi dvs. det der optager dig her og nu. Det kan være tidligere, nutidige eller måske pludseligt opståede problemer. Det kan også være gamle uforklarlige handlemønstre, der spænder ben for dig i hverdagen. Uanset hvor det stammer fra, så kan vi snakke om det og inddrage det i det omfang, som du synes er rigtigt for dig.


Om mig

Til daglig underviser jeg på en sundhedspædagogisk uddannelse ved Københavns universitet.


Tidligere har jeg arbejdet inden for psykiatrisk og somatisk hospitaler og med fysisk handicappede. Desuden har jeg arbejdet som frivillig i Kræftens bekæmpelse med selvhjælpsgrupper, omhandlende sorg og tab.


Ring til mig eller brug henvendelsesboksen "ring mig op" - så vil jeg vende tilbage hurtigst muligt.

Klientudtalelser

Mette - "Efter en periode med personlige udfordringer valgte jeg at opsøge en terapeut, jeg følte mig fra starten i trygge og rolige rammer. I samtalerne oplevede sig en en professionalisme, men også en meget menneskelig tilgang til mine udfordringer som har gjort det trygt for mig at åbne op."  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.