Mia Bossing - Psykoterapeut, Metakognitiv terapeut

Mia Bossing

Psykoterapeut, Metakognitiv terapeut

Videosamtale

5 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Jeg tilbyder bl.a. metakognitive gruppeforløb målrettet angstlidelser, depression, samt et forløb der er målrettet psykiske følger og senfølger hos kræftramte. Mia Bossing - Psykoterapeut, Metakognitiv terapeut

Beskrivelse

Jeg er uddannet psykoterapeut og MCT Institute™ registreret terapeut (Level I).


De seneste år har jeg primært brugt metakognitiv terapi (MCT) i klinikken, men jeg gør stadig stor brug af min psykoterapeutiske baggrund, når der fx skal arbejdes med identitets- eller livskriser, sorg, relationsproblematikker, tematikker som skyld, skam, ensomhed mm.

Min 2-årige metakognitiv-certificeringsuddannelse er taget ved professor Adrian Wells, som er grundlægger af metoden.


Herudover har jeg særlig erfaring med voksne børn af misbrugere, da jeg siden 2016 har arbejdet som frivillig psykoterapeut hos organisationen TUBA, i København. Mit hjerte brænder for denne målgruppe, som desværre er alt for stor, hvorfor jeg også ofte møder målgruppen i min egen klinik.


Metakognitiv terapi er særligt godt egnet til personer med:

Generaliseret angst (GAD)

Panikangst Social angst (SAD)

Depression (MDD)

Helbredsangst

Posttraumatisk stresslidelse (PTSD)

Obsessive Compulsive Disorder (OCD)


Metakognitiv terapi vil blandt andet bidrage til at:

Du lære at håndtere dine bekymringer og grublerier

Du får følelsen af egenkontrol over din opmærksomhed

Du lære at respondere på dine tanker på den ny måde

Du kan slippe af med timelange grublerier og bekymringsepisoder

Du igen kan have fokus på det der betyder noget for dig


Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi er en ny psykologisk behandlingsmetode, som er særligt velegnet til personer med psykiske lidelser som angst, depression, PTSD og OCD. Metoden har tilmed god effekt på personer uden diagnoser, der bruger meget tid på bekymringer og grublerier i dagligdagen. Metoden er udviklet af den britiske professor Adrian Wells, der ud fra sin forskning har udviklet specifikke behandlingsmetoder, der lærer klienten at respondere på sine tanker på en mere hensigtsmæssig måde. Behandlingen tager afsæt i at fjerne det kognitive opmærksomhedssyndrom kaldet CAS (Cognitive Attentional Syndrom), der er årsagen til psykiske lidelser opstår, idet CAS blokerer for sindets naturlige selvreguleringsproces. CAS består af forskellige uhensigtsmæssige mestringsstrategier til at håndtere tanker. De mest almindelige mestringsstrategier er bekymringer, fiksering af opmærksomhed på trusler, grublerier, overdreven planlægning, analyse af tanker, tjekkeadfærd, undgåelsesstrategier og undertrykkelse af tanker. Den forskning der ligger til grund for metoden har vist, at det er vores metakognitive overbevisninger der styrer hvilke mestringsstrategier vi benytter til at håndtere vores tanker. Dermed er de overbevisninger, vi har om vores tanker, afgørende for, om det kognitive opmærksomhedssyndrom aktiveres og psykisk mistrivsel opstår. Andre terapiformer tager afsæt i at arbejde med indholdet i tankerne og at omstrukturere fx negative tanker. Metakognitiv terapi skiller sig ud ved at man udelukkende arbejder med hvordan der responderes på tankerne, og ikke med selve indholdet. Tanker deles ikke op i positive og negative, da man antager at det ikke tanken i sig selv der er problemet, men mængden tid der bruges på tanken, der er det afgørende. Alle har både positive og negative tanker, men det er langt fra alle der oplever mistrivsel fordi de har negative tanker. Formålet med metakognitiv terapi er ikke at undgå negative tanker og ubehagelige følelser, da disse er naturlige processer og en del af livet, på samme måde som positive tanker og følelser. Formålet er at fjerne CAS og dermed undgå overhåndtering af tankerne, så sindet for fred til at hele sig selv. Tanker og følelser kommer og går, hvis vi blot lader være med at give dem for meget opmærksomhed. Målet med metakognitiv terapi er derfor at lære klienten, hvordan man kan give de ubehagelige og negative tanker så lidt opmærksomhed, at sindets naturlige selvreguleringsproces kan finde sted, og bearbejde de input der kommer, uden at psykisk mistrivsel opstår. I metakognitiv terapi lærer du at respondere på dine tanker på en ny måde og dermed genvinder du følelsen af egenkontrol af din opmærksomhed, også i perioder med modstand. Det anbefales, at der går ca. 1 uge mellem sessionerne i starten af forløbet. Herefter kan der gå lidt længere tid, så der er mulighed for at afprøve og integrere den nye tænkningsstil, mellem sessionerne. Et metakognitivt behandlingsforløb strækker sig typisk over 6-12 sessioner, men længden varierer efter problemstilling, samt hvor hurtigt den enkelte responderer på metoden.



Hvis du har spørgsmål, som er vigtige for dig at få svar på før du bestiller en tid, er du altid hjerteligt velkommen til at kontakte mig.

Klientudtalelser

Maj-Britt 49 år - "Jeg har været i Metakognitiv terapi hos Mia Bossing på grund af angst. Jeg har kun godt at sige om Mia og forløbet. Det har været hårdt, men trygt og godt i Mias tålmodige selskab. Mia har lært mig at slippe mine uhensigtsmæssige overbevisninger og givet mig redskaber til at tackle angsten. Jeg vil være evig taknemmelig for den hjælp jeg har fået. Jeg føler min livskvalitet er blevet meget bedre på alle områder i mit liv. De varmeste anbefalinger fra mig til Mia. "  Læs mere  Læs mindre

Gry Jørgensen  - "At komme hos Mia har været trygt, forløsende og sundt. Mia får en til at føle sig velkommen og hun er meget lyttende og behagelig at dele sit inderste med. Der kom hurtig tillid. Hendes tilgang til mine udfordringer hjalp mig med selv, at finde frem til svarene. Jeg kan kun anbefale Mia som terapeut hvis du har brug for et trygt rum til guidet refleksion. "  Læs mere  Læs mindre

Diana Olsen  - "Jeg kan kun anbefale Mia Bossing. Jeg har gået hos hende og har fået mange gode samtaler, som har været lærerrige. Jeg har fået redskaber med hjem, samt jeg har skulle reflektere over tingene, hvilket har været super godt for mig. Mia har stillet spørgsmålstegn ved nogle af mine bekymringer, hvilket har været godt for mig, så jeg også har kunne lære, at se tingene fra anden side. Mia har lært mig at tænke/leve i nuet og ikke i fortiden eller for meget i fremtiden. Mia har gjort, at jeg er kommet videre i mit liv efter ca. 1 ½ år i helvede og jeg kan ikke takke hende nok for den hjælp hun har givet mig. Hos Mia har jeg altid følt mig velkommen og tryg. "  Læs mere  Læs mindre

Kvinde 40 år  - "Forløbet hos Mia har været forløsende og godt. Vi har især arbejdet med min, til tider, invaliderende frygt for ulykker. Min grundlæggende tendens til at hænge fast i “worst case scenarios” er blevet afhjulpet betydeligt, ved den terapeutiske metode hun arbejder efter. Kontakten med Mia har til enhver tid været behagelig og jeg har følt mig taget godt imod, med hendes engagement og oprigtige interesse i min situation. "  Læs mere  Læs mindre

Kvinde 33 år - " På magisk vis skabte Mia et rum, som jeg følte mig tryg i. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg i sommeren ‘19, efter 10 år med angst, heriblandt dødsangst, tynget med negative tanker og modløshed, for første gang åbnede døren til Mias klinik. På magisk vis skabte Mia et rum, som jeg følte mig tryg i. Et rum som fik mine negative tanker til at forsvinde, som dug fra solen. Efter blot 55 minutter i Mias nærvær, gik jeg ud af døren med et overskud og et gåpåmod, som jeg ikke havde følt i evigheder. Jeg havde fået kendskab til værktøjer, som jeg skulle afprøve på egen hånd. Værktøjerne blev brugt flittigt og en femte gang i Mias klinik, var alt der skulle til, for at jeg ikke længere havde behov for flere sessioner. Jeg savner Mias kloge ord, betragtninger og positive sind, men er nu glad for at kunne stå på “egne ben” ?. Til dig der er usikker på om der er hjælp at hente mod angsten. Det er der. Hos Mia. "  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.