Skrevet d. 2-11-2020 10:19:19 af Grith Böcher - Psykoterapeut MPF, Traumeterapeut, Tankefeltterapeut
Mange af os går rundt med en – bevidst eller ubevidst – oplevelse af, at lige netop én traumatisk erfaring – stor som lille – aldrig er blevet mødt. Tilstanden er derfor ikke blevet reguleret og integreret i personligheden på en hensigtmæssig måde. Det kan påvirke vores tilknytningsmønstre og også vores virkelighedsopfattelse.
De færreste mennesker går igennem livet uden at opleve mere eller mindre traumatiske begivenheder. Det er et livsvilkår. Potentialet for på naturlig vis at komme helskindet igennem et traume, udfoldes desværre ofte kun delvist og i mange tilfælde slet ikke.
Vi mennesker er flokdyr og forudsætningen for heling af traumer skabes i kontakten til resten af flokken – i relationen til et andet menneske. Forandringen kan ske i det øjeblik en tilstand, der har været holdt i isolation og kapslet væk, kommer i bevægelse i mødet med et andet menneske.
I terapien arbejdes der med den ubehagelige erindring via kropssansninger og selvreguleringsfærdigheder. Herved skabes en bevidsthed om følelserne og kroppens respons i nutiden. Oplevelsen og traumereaktionen bliver set, mødt og reguleret i fællesskab – Et psykoterapeutisk forløb kan gøre en forskel.
Grith Böcher
Psykoterapeut MPF, Traumeterapeut, Tankefeltterapeut
Familierelationer, parforhold, selvværd, 'forkerthed’/skam, angst, sorg, vrede, depression, traume, livskrise, eksistens + potentiale og udvikling.
Vis min profil