En klient sætter ord på sin oplevelse af en vigtig overgang i den terapeutiske rejse…

Der eksisterer ikke to ens terapi-forløb. Fælles for alle klienters proces er dog, at de erkendelser der er brug for – altid skal findes i og opleves af klienten selv og at forandringerne altid skal ske følelsesmæssigt, hvilket vil sige kropsligt. Tid spiller en rolle og det er individuelt, hvornår bevidsthed og indsigter erstattes af dybereliggende erkendelser. Når disse erkendelser opstår, sker det ofte på forunderlig stille vis. Man véd og man mærker kropsligt at dét, der før har været svært, ikke på samme måde har en krog i én. Man mærker at noget er under forandring og det baner vejen for mere mod på tilværelsen og en indre ro.

For nogle dage siden tilbød en af mine klienter på eget initiativ, at skrive en klientudtalelse til min profil her på GoMentor. Det sagde jeg selvfølgelig ja tak til og jeg modtog en lang og fin skrivelse, som jeg med min klients tilladelse bringer her:

“Det var en søndag aften. En kold vinterdag, hvor mine følelsesmæssige udfordringer føltes uoverkommelige. Jeg følte mig i en form for livskrise. Udfordringerne syntes at stå i kø – knuden i maven voksede. Jeg vidste, jeg havde behov for noget terapeutisk assistance, og jeg var motiveret og klar til den forestående rejse.

Jeg kiggede på de forskellige terapeuter, og det føltes som en jungle. Hvordan vælger man lige den, som skal med på rejsen? Jeg hoppede frem og tilbage, indtil jeg stødte på Grith. Med ét var beslutningen ikke svær. Jeg mærkede instinktivt, at det var Grith, jeg skulle have hjælp af. Grith tilbød telefon-sessioner, hvilket muliggjorde vores samarbejde – idet der er lidt langt fra Aarhus til København :-)

Jeg har ikke én dag fortrudt, jeg valgte Grith dén søndag aften.

Når jeg taler med Grith, føles det ikke som om, der er en telefon mellem os. Det føles som om, vi sidder overfor hinanden. Jeg mærker altid fuldt fokus fra hende, og mærker nærmest, hvordan hendes øjne hviler på mig. Hun har en fuldstændig fantastisk og unik evne til at være nærværende, til at møde mig, til at forstå mig, til at mærke hvilket behov, jeg har. Selv når jeg ikke evner at forklare mig ordentligt, så forstår Grith mig. Det er enormt trygt og befriende.

Jeg deler ærligt fra mit hjerte og fra mit sind – og jeg oplever aldrig (!), at jeg bliver dømt. Hverken for mine handlinger eller de handlinger jeg stadig mangler modet til at foretage. Jeg har aldrig oplevet, at hun har negligeret mine udfordringer – alt bliver taget imod med varme og en oprigtig interesse.

Jeg er fyldt op af ægte taknemmelighed for, at jeg har fået mulighed for at have alle disse snakke med Grith. Det har været livsforandrende for mig, og ting som har fyldt for mig på bestemte måder i mange mange år, begynder pludselig at være anderledes. Noget jeg helt oprigtigt aldrig havde troet, var muligt.

Den aften jeg skrev til Grith første gang, havde jeg en forestilling om, hvilken rejse jeg skulle på, og ikke mindst (og nok mest af alt) hvilket mål, jeg skulle ende ud med. Min rejse blev helt anderledes. Den startede angstprovokerende, uoverskuelig og med en stor følelse af fastlåsthed. Nu sidder jeg et halvt år efter. Vi er stadig på rejsen. Vi – for selvom jeg er klar over, at rejsen er min, så føles Grith som en perfekt og uundværlig rejsemakker.

Rejsen føles nu spændende. Til hver telefonsession er jeg nu spændt på, hvad jeg nu lærer om mig selv. Jeg er nysgerrig og jeg oplever at finde mere og mere hjem til mig selv. Hvor jeg før så alle bakkerne på rejsen – alle udfordringerne og håbløsheden, ser jeg nu de smukke små forandringer – inde i mig og udenom mig. Processen er enormt (og ubeskrivelig) lærerig. Og jeg vil bare have mere! Jeg er utrolig taknemmelig for, at min intuition guidede mig til Grith – men mest af alt, er jeg taknemmelig for, at der findes et menneske og en terapeut som Grith. Tak!”

Når jeg som terapeut modtager sådan en skrivelse, bliver jeg naturligvis både utrolig glad og taknemmelig på egne vegne – og jo især på min klients vegne.

Det er et kæmpe stort privilegium, at være vidne til hvordan en klients proces kan folde sig ud, når vedkommende helhjertet og forandringsvilligt er trukket i arbejdstøjet både under sessionerne og tiden imellem sessionerne. Den barske sandhed er, at det er klienten selv, der skal gå vejen – der er ikke et quick-fix, hvis man ønsker blivende forandringer på et dybere plan.

Vished og forståelse for éns måde at være i verden på, er bare de første skridt i terapien. Beholder man arbejdstøjet på i terapien, vil man opleve at de næste skridt i terapien umiddelbart kan føles som tilbageskridt. Og det er fordi at selve erkendelses-processen skal ske kropsligt – den skal mærkes i kroppen og ikke kun forståes i hovedet. Det kan være og er som oftest en udfordrende og krævende tid i terapiforløbet. Men er man vedholdende og arbejder sig igennem denne afgørende del af processen, kan man opleve at ens tilværelse for altid har forandret sig til det bedre.

Det er dén overgang og det skift – et kropsligt slip – min klient oplever lige nu og beskriver så fint her…