EKSTRA ØVELSE TIL ANGST OG URO: Brug din ryg til at få ro på dit nervesystem

Skrevet d. 23-10-2021 09:58:45 af Sigrid Lund - Psykomotorisk terapeut, Stresscoach, Stressterapeut, Kropsterapeut, Mindfulness instruktør

Oplever du angstsymptomer, stresssignaler og uro i kroppen? 

Så øv dig i at få kontakt til din ryg. 


Hvorfor hjælper ryggen mig? 

Når din krop reagerer med angst, hjertebanken, uro, spændinger ved bryst mm. Så er dit nervesystem på vagt. Derfor bliver din forside (særligt dit bryst) aktiveret. Du spænder op, får låst og overfladisk vejrtrækning og spænder måske i kæber og hals. 

Hjernen fortæller din krop at forsiden skal beskyttes, simpelthen fordi det er det mest sårbare sted på din krop. Tænk på, at hjerne og nervesystem tror du er i fare. Din hjerne er designet til at løbe fra en sabeltiger eller kæmpe mod en stenalderkriger. Den er så primitiv. Så den tænker "LØØØB" eller "KÆÆÆMP!" og derfor spænder den op og skyder adrenalin ud i din krop - også selvom du bare sidder derhjemme i sofaen. Angst er ikke logisk. 
 
Så derfor kan du tage kontrollen tilbage, når din hjerne og krop reagerer automatisk.

Flyt fokus fra din spændte aktiverede forside, til din bagside. På den måde hjælper du dit nervesystem og krop med at regulere og adrenalinen begynder langsomt at forlade kroppen. 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.