Alle har brug for et trygt rum - det kan du få i terapien

Noget af det jeg sommer tider har taget forgivet i mine terapeutiske sessioner er skabelsen af det trygge rum ? Det er efterhånden noget, jeg er begyndt at italesætte den første gang, jeg møder min klient. Jeg plejer at sige noget ala: "Det her rum er lige så meget dit som mit, og det her rum kan rumme dig lige præcis, som du er" ? Somme tider bliver jeg mødt med et "øhhh okay.." og andre gange sætter det gang i tårekanalerne. Det kender jeg fra mig selv ? For hvor ofte er det lige, at vi går ind i sådan et rum? Et rum som kan rumme det hele. Sorg, glæde, vrede, skam, grimme tanker og det uperfekte. Ikke særlig ofte – sådan er det kke engang i vores eget hjem. For der har vi også mange andre rollere en os selv, som vi skal passe. Og sådan skal det være ??‍? Men i det terapeutiske rum, skal du ikke være andet end dig, og den du er lige den dag. Og det kan faktisk være svært nok. Jeg mærker selv på egen krop, hvor powerfuldt det terapeutiske rum kan være, når jeg går i terapi. For jo, en terapeut har også brug for at blive rummet. Det trygge og sikre rum er med til at støtte din proces. Det er et rum, som jeg under alle at prøve at befinde sig i. Men det kræver selvfølgelig mod at gå derind. Det er klart. Men vi skal være modige for at kunne være sårbare. Og det er i sårbarheden vi kan være ægte og autentiske. Så hvis du har brug for det, så er mit rum altid klar til at rumme dig, lige præcis som du er.