Vivi Andersen - Psykoterapeut, Mindfulness instruktør, Kropsterapeut

Vivi Andersen

Psykoterapeut, Mindfulness instruktør, Kropsterapeut

GoMentor 24/7

2 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Som terapeut skabet jeg et tillidsfuldt, trygt og støttende rum. Hos mig er der plads til alt det svære og det lette. Sammen vil vi gå vejen, og finde et nyt og givende spor. Vivi Andersen - Psykoterapeut, Mindfulness instruktør, Kropsterapeut

Beskrivelse

  • Stress
  • Angst og depression
  • Sorg og tab
  • Chok og traumer
  • Mindreværdsfølelser
  • Livs og identitetskriser
  • Unge og voksne af alkoholikere
  • Overgreb
  • Relationsproblemer
  • Særlig sensitivitet
  • Smerter og smertehåndtering
  • Spændinger
  • Personlig udvikling


I mit terapeutiske arbejde er mit udgangspunkt at møde dig der hvor du er med ægte nysgerrighed og skabe nærvær, tryghed og tillid.

Terapi i omsorgsfulde og trygge rammer kan være en hjælp til at komme videre og en mulighed for at se kernen i problematikken. 

En terapeutisk proces kan være med til at støtte dig i din personlige udvikling og hjælpe dig til at finde din egen kraft og den du er inderst inde.


Min psykoterapeutiske uddannelse har jeg taget på Id Akademy hos Ole Vadum Dahl.

Id psykoterapi står for integreret og dynamisk psykoterapi, som er en syntese af flere forskellige teorier og metoder alt efter hvem du er, hvilke behov du har, og hvor du er i dit liv.

Du kan som udgangspunkt bruge Id psykoterapi til at lære dig selv bedre at kende.

Id psykoterapi er en måde, at arbejde med og belyse forskellige livsproblematikker. Det kan være, at du ønsker at arbejde med mere nærvær og klarhed i dit liv.

I terapi hos mig, handler det ikke kun om at tænke og føle det triste og svære, men i høj grad også om, at mærke og få øje på alt det sunde, positive og ressourcerne i dig.


De metoder og øvelser jeg inddrager i terapien, vil typisk være:

  • Samtaleterapi, som gør dig klogere på din problematik eller historie.
  • Kropsterapi, hvor du bevæger dig rundt på gulvet guidet af mig, navnlig når vi arbejder med skyggesider.
  • Tegneterapi, hvor du tegner, det der sker i dit liv lige nu, og på den måde ser du problemerne lidt udefra.
  • Kropsøvelser, afspænding, let meditationstræning og opmærksomhedstræning.
  • Drømmeterapi, fordi dine drømme fortæller om dit liv og ståsted lige nu og her.


Det terapeutiske arbejde handler dybest set om at skabe forandring i dit liv, og jeg vil i relationen mellem dig og mig, undersøge hvad du har brug for. Hvad der er det vigtigste lige nu og her?

Det er din udvikling og proces der er i fokus. Jeg hjælper dig med at finde dine ressourcer til at håndtere din livssituation.


Et forløb er variabelt og efter ønske.


Mindfulness

Mindfulness betyder at være opmærksom på en særlig måde, med vilje, i nu'et og uden at bedømme.

Når man praktiserer mindfulness, så tømmer man altså sindets evne til at være opmærksom her og nu uden bedømme oplevelser.

Målet med mindfulness er at give dig en større grad ag mental frihed til at reagere konstruktivt, når du oplever forstyrrende tanker, følelser og situationer.

Den mentale frihed opstår, når du bliver i stand til at vælge, hvor meget energi og opmærksomhed, du ønsker at give dine tanker.

Mindfulness og bevidst nærvær giver i hverdagen større ro og balance i livet, og du lærer fra gang til gang forskellige teknikker, som du kan tage i brug i din hverdag med det samme.

Mindfulness sessioner tilrettelægges efter dine behov. Ønsker du større ændringer i dit liv, vil jeg anbefale dig et forløb på 4-8 sessioner eller i et gruppeforløb.


Et mindfulness forløb i gruppe forløber sig over 8 uger.


Forløbet er for dig, der vil:

  • Lære forskellige teknikker til nærvær, livsglæde og mindre stress.
  • Lære at håndtere stress.
  • Ha mere ro og glæde i livet.
  • Øge evnen til at håndtere udfordringer.
  • Blive mere kreativ.
  • Forbedre koncentrationsevnen.
  • Blive mere nærværende i dine relationer.
  • Ha større selvindsigt og autencitet.


KST kropsterapi 

KST kropsterapi er en yderst blid form for behandling, som går dybt i kroppen og skaber balance i nervesystemet.

Det forgår ved at du ligger af slappet på en briks, og blide berøringer løsner op for spændinger og blokeringer. Det får kroppen til at være mere fri, og der bliver under behandlingen skabt en healende og selvhelbredende process.

Derved slipper stress, uro og spændinger, og du får en dybere kontakt til dig selv.


KST Kropsterapi kan hjælpe på:

  • Stress
  • Angst
  • Chok/traume
  • PTSD
  • Dårlig koncentration
  • Søvnløshed m.m

Psykoterapi kombineret med KST kan have speciel god effekt på de psykiske ubalancer.


Om mig

Om mig selv kan jeg fortælle at jeg er født i 1971, og gift med Anders og sammen har vi 2 dejlige børn på 16 og 20 år. Jeg har været selvstændig siden 2008 og har taget uddannelser i KST Kropsterapi, mindfulness, yoga, Id psykoterapi og naturterapi. Jeg arbejder ud fra at krop, sind og sjæl hænger adskilligt sammen, og derfor arbejder jeg holistisk, på en måde at jeg har alle vinkler med ind over i mit arbejde som menneske. 


Du er altid velkommen til at kontakte mig i og udenfor normal arbejdstid, hvis du har brug for at høre om, hvad jeg kan gøre for dig. Jeg vil altid være klar til at hjælpe dig på rette vej, med det du nu står overfor.


Klientudtalelser

Rikke - "Det har været behageligt og tillidsfuldt at komme hos dig. Du har en blid og nærværende måde at være på, og var åben og nysgerrig på mine problematikker, og fangede hurtigt essensen af det jeg gik og sloges med. Jeg fik værktøjer som jeg kunne arbejde videre med. Jeg fik kigget på mit gamle jeg, og den jeg er idag, som fik mig til at åbne øjnene og se tingene lidt mere udefra. Mit indre barn blev også healet og jeg føler mig mere hel og i større balance idag. Min lyst til at meditere er også kommet tilbage, efter du gav mig forskellige mindfulness øvelser. Tusind tak for dit nærvær, din støtte og hjælp, jeg vil varmt anbefale dig og dine rolige sjæl. Kærlige hilsner fra Rikke"  Læs mere  Læs mindre

Annette - "Da jeg begyndte hos Vivi, var min dag præget af at jeg tit havde gang i for mange ting på en gang. Jeg var stresset, og mit hoved og min krop kunne ikke følge med. Vivi hjalp mig med at få styr på dette igennem samtaler, hvor vi satte billeder og ord på alt dette der foregik i mit hoved og i min krop. Nu kan jeg forstå mine følelser, finde roen og tage tingene oppe fra og ned, i et tempo hvor min krop og hoved kan være med. Dette er bare en af de gode ting der er sket for mig på min personlige rejse hos Vivi. Jeg tror mere på mig selv, og har fået et større selvværd. Ydermere nyder jeg roen i min krop, efter en KST kropsbehandling. Jeg føler jeg er vokset meget som person ved hjælp af denne form for terapi, og giver de bedste og hjerteligste anbefalinger til andre. "  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.