Louise Crandal - ID psykoterapeutstuderende

Louise Crandal

ID psykoterapeutstuderende

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Det er i det ægte møde, at der er mulighed for forvandling og forandring. Den udvikling vil jeg gerne bidrage til. Louise Crandal - ID psykoterapeutstuderende

Beskrivelse

Det er i det ægte møde, at der er mulighed for forvandling og forandring. Når vi bliver set og accepteret, er der basis for at arbejde med det, der står i vejen for at udvikle os og leve det liv, vi gerne vil.

Jeg tilbyder samtaler i et fortroligt og roligt rum, hvor du får mulighed for at arbejde med det, der fylder, det der står i vejen eller blot det, du har lyst til at blive klogere på.

- Det kan være sorg, tab, traumer, svigt og oplevelser af ikke at blive set og mødt. Udforskning af hvem du egentlig er.

- Det kan være oplevelse af stress, angst og depression. Manglende mening, energi og glæde. Lyst til større selvindsigt og personlig udvikling.

- Det kan være bekymringer, uro, manglende retning og klarhed. Motivation for forandring og hjælp til at komme i rigtig retning, opnå mål og få energi til processen.

- En blanding af det hele eller noget helt fjerde. Alt er velkommen.


Lidt om mig:

Min dybeste interesse og mit fokus i alt, hvad jeg laver, er at arbejde med menneskers udvikling og bevidsthed som en vej til større indre frihed og helhed.

Jeg er på 4. år af min uddannelse som psykoterapeut og kan tilbyde træningsterapi til en reduceret pris så længe jeg er under uddannelse.

Af uddannelse er jeg cand.mag. i journalistik og filosofi. Jeg er tidligere eliteidrætsudøver og dobbelt verdensmester i paragliding. Siden 2006 har jeg modtaget undervisning af Jes Bertelsen og er bosat i Nørre Snede, hvor jeg er tilknyttet Vækstcenteret. De seneste ti år har jeg undervist i meditation og personlig udvikling.

Jeg tilbyder sessioner på 60-75 minutter til 350 kr. Efter nytår stiger prisen til 450 kr.


Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.