Psykoterapeut, Coach
DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV
DENNE PROFIL ER IKKE AKTIV OG MENTOR KAN IKKE KONTAKTES VIA GOMENTOR.
Mit navn er Claus Verner Nielsen. Velkommen til min profil.
Når vi har brug for hjælp til at komme videre i livet eller ud af en krise, kan et samtaleforløb hos en psykoterapeut være et værdifuldt redskab. Selvom du måske har et godt bagland med nære venner og familie, kan det ofte være lettere at tale med en udenforstående, som ikke er følelsesmæssigt involveret i din problemstilling.
I et terapiforløb hos mig vil du komme ud på en indre oplevelsesrejse, hvor du opnår øget bevidsthed omkring dine essentielle kvaliteter – og dermed får du mulighed for at gøre dig fri af de mere negative sider af din personlighed, der dræner dig for energi i hverdagen.
Sammen kan vi eksempelvis arbejde med følgende:
Jeg er certificeret ID-psykoterapeut og har siden 2000 drevet Human Contact som egen praksis. Her tilbyder jeg psykoterapi, coaching, supervision og parterapi.
ID står for Integrativ Dynamisk Psykoterapi og er indbegrebet af et holistisk menneskesyn.
Denne terapiform tager udgangspunkt i, at vores livskvalitet forøges i takt med at vi genfinder og styrker vores kontakt til den dybere identitet – vores kerne – som ligger bag vores umiddelbare selvforståelse og ydre personlighed.
Som psykoterapeut kan jeg tilbyde dig et personligt fristed, hvor du kan få frit afløb for dine tanker og følelser. Uanset om du ønsker at bearbejde en konkret problemstilling, eller om du blot ønsker at udvikle dig personligt, kan et terapiforløb hjælpe dig med at få bedre kontakt til dig selv - og når du er i kontakt med dit autentiske selv, vil du stå meget stærkere i forhold til ydre påvirkninger.
Det er afgørende for dit udbytte af terapien, at du vælger den rette terapeut for dig. En, du har tillid til, så du føler dig tryg ved at være sårbar og åbne op for personlige emner. Giv dig tid og vær omhyggelig.
Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende forsamtale, så du kan mærke om det føles rigtigt for dig, at indgå et forløb hos mig.
Hvis du ønsker at jeg ringer dig op, kan du udfylde formularen "Ring mig op" - så kontakter jeg dig snarest muligt.
Hvis du allerede nu ønsker at forespørge på en konkret tid, er du meget velkommen til at benytte ovenstående links.
Jeg vil gøre mit bedste for at imødekomme dit ønske, men kan desværre ikke garantere dig tiden, da min kalender hurtigt fyldes op.
Du vil modtage en bekræftelse på aftalen eller et forslag til en anden tid.