Louis Mogensen - Coach

Louis Mogensen

Coach

1 klientudtalelse

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Jeg tilbyder coaching til både unge og voksne – online og i min praksis Louis Mogensen - Coach

Beskrivelse

Denne mentor har ikke længere en aktiv profil

- kontakt GoMentor support hvis du ønsker hjælp med at finde en anden



Som coach er jeg din samtalepartner, der hjælper dig med at nå dine mål/drømme for livet. Coaching er ikke kun til personlig udvikling; men også tilat komme videre fra fastlåste temaer i livet.mennesker i svære livsomstændigheder og med eksistentielle udfordringer. 

 

Jeg tilbyder coaching til unge og voksne – online og i min praksis

Mit navn er Louis Mogensen – jeg er uddannet coach fra Axept i 2008 og har en baggrund i elitesporten og højskoleverdenen. Sammen med min kone har jeg firmaet Get a live, hvor vi også kan tilbyde terapeutiske samtaler og udviklingsprojekter. Her har vi også en favorabel virksomhedsordning der sikrer hjælp indenfor 48 timer, f.eks. i forhold til medarbjdere med stress symptomer.


Problemstillinger kan også være:

• Dårlige vaner
• Jobskifte
• Dårlig kommunikation
• Manglende planlægning
• Ulyst til opgaverne eller studierne
• Opdragelse
• Samliv
• Den svære samtale 

Om mig
Udover coach er jeg også uddannet lærer med en pædagogisk diplomuddannelse i Skoleudvikling.Jeg har været højskoleforstander i mange år. Derfor har jeg en meget bred horisont, der kan udfordre og forstå de fleste – både unge og ældre.

Som coach bruger jeg også værktøjer fra min tid som cheftræner for flere elite svømmehold. Sportscoaching er især velegnet til problematikker, hvor selvværd og forventninger til egen præstationer, forhindrer dig i at udleve dine drømme og ønsker – og nå dine mål.

Jeg har et tæt samarbejde med min kone Eva Olesen, der er psykoterapeut. Det betyder, at vi kan skræddersy tilbud til alle på tværs af vore kompetencer. F.eks. har vi hjulpet mange stressede mennesker med at håndtere problemerne.

Coaching
En session varer 1 time og du vil blive tilbudt en opfølgning enten ved en ny session, en telefoncoaching eller en coaching på mail.

I coaching tager vi udgangspunkt i dig og det du ønsker at arbejde med. Jeg anvender teknikker, der gør, at vi sammen får fokus på det vigtigste og du lettere kan træffe dine valg. Vi kan drøfte både professionelle og private udfordringer og nogle gange er en enkelt aftale nok til at du får inspiration til at komme videre.

Jeg tilbyder også teamcoaching - coaching i grupper mellem 2-6 pers samt egentlige udviklingsopgaver. Jeg har mange ledersamtaler bag mig.

Kontakt mig, hvis du er interesseret i at høre nærmere om, hvad jeg kan tilbyde dig.

Hvis du allerede nu ønsker at forespørge på en konkret tid, er du meget velkommen til at benytte ovenstående links. 

Jeg vil gøre mit bedste for at imødekomme dit ønske, og jeg er meget fleksibel med hensyn til placering af opgaver. 
Du vil modtage en bekræftelse på aftalen eller et forslag til en anden tid.

Klientudtalelser

Højskoleforstander Søren W. Larsen, Odder Højskole - "Igennem en længere periode har jeg brugt Louis Mogensen som coach både i forhold til mit arbejde og privat. Louis er som coach vanvittig god til at lytte og til at stille de rigtige spørgsmål. Lynhurtigt sætter han "fingeren på pulsen" og med gode spørgsmål og konkrete anvisninger, bringer han mig altid videre i forhold til de udfordringer, jeg præsenterer ham for. Hans gode konstruktive råd og vejledninger kan altid bruges til direkte handlinger. Dette skyldes helt sikkert hans store menneskekundskab og hans ledelseserfaringer . Hver eneste gang, jeg er blevet coachet af Louis, føler jeg mig i den grad klar til at gå i gang med at løse de udfordringer, jeg har. "  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.