Lajla Déserée Jensen - Coach, Supervisor

Lajla Déserée Jensen

Coach, Supervisor

3 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Lajla Déserée Jensen - Coach, Supervisor

Beskrivelse

Denne mentor er ikke længere aktiv - Kontakt GoMentor support, hvis du har brug for hjælp til at finde en anden mentor.


Som coach kan jeg tilbyde en struktureret samtale med fokus på det du ønsker at ændre i dit liv.

 

Vi aftaler i fællesskab hvad der gerne skulle komme ud af samtalen og hvorvidt det er realistisk at nå på en eller flere samtaler.  

 

Du er den der ved mest om dine udfordringer og hvad der føles rigtigt for dig. Gennem forskellige typer af spørgsmål og aktiv lytning, når vi gennem samtalen frem til en kortlægning af hvad der skal til for at nå dit eller dine mål og hvordan du kan tage det næste skridt.

 

Samtalen har til formål at hjælpe dig med at blive afklaret omkring små og store udfordringer i din dagligdag eller praksis og foregår i det rum du føler dig tryg ved.

 

Coaching er for dig der står overfor udfordringer og forandringer som du har brug for at håndtere bedst muligt. Coaching er også for dig der ønsker forandringer og nye udfordringer.

 

Så uanset om du er motiveret til at bevæge dig hen mod noget eller væk fra noget, er coaching den samtale teknik der på anerkendende og respektfuld vis kan give dig svaret på hvordan du tager det første skridt…og det næste, frem mod målet. Dit mål.

 

 

Målet kan handle om:

 

- Familie - Arbejde - Overskud - Mål - Projekter -

- Udvikling - Børn - Teenagere - Stress - Trivsel - Pædagogik -

- Parforhold - Kommunikation - Motion og velvære -

 

 

Særlig erfaring:

Mange års erfaring med coaching og vejledning af personale i offentlige institutioner, særligt dagtilbud og skoler.

Jeg tilbyder både én til én samtaler og facilitering af gruppeprocesser i teams. 

Jeg har også mange års erfaring med børnesamtaler og har coachet og vejledt børn og deres forældre.

Når jeg coacher børn vil min anerkendende og ressource orienterede tilgang præge samtalen, som er inspireret af den narrative tilgang. Ofte handler det om at udvikle evnen til at kunne eller mestre noget i barnets tilværelse. Samtalerne kan også handle om trivsel, opdragelse eller konflikter.

 

Jeg vil helst samtale med barnet mens forældrene venter i et andet rum, medmindre barnet ønsker at en af forældrene er til stede. Samtaler med forældre foregår ligeledes uden barnets deltagelse. Kun ved en afsluttende samtale og opfølgning, kan familien tilbydes at deltage samtidigt.

 

Uddannelser:

  • Pædagog med Pd. i vejledning og supervision.
  • Certificeret organisations coach og ICI coach.
  • Certificeret stressmentor og stresscoach

 

Inspiration og erfaring:

  • afsæt i systemisk vejledning og coaching.
  • Inspireret af narrativ psykologi.
  • Appreciative inquiry.
  • Læringsmiljø og pædagogisk analyse.
  • Løsningsfokuseret samtale.
  • Kollegial repons.
  • Assertiv kommunikation.
  • Vejledning og supervision til børnefamiler.
  • Coaching af private, teams og i organisationer.

 

Kontakt mig endelig, så tager vi en snak om hvad jeg kan gøre for dig/jer.

Klientudtalelser

Kasper B. - "Jeg havde svært ved at motivere mig selv og syntes det var grænseoverskridende at møde nye mennesker og komme i gang med nye ting. Nu ved jeg hvordan jeg kan håndtere min nervøsitet. Betina H. : Da min ældste søn meddelte at han ville flytte ud til sin far, kontaktede jeg Lajla for at få hjælp til at handle voksent og fornuftigt. Mine tanker og følelser var ét rod, men jeg gik derfra med en rigtig god fornemmelse i maven og en handleplan for den kommende tid. En handleplan jeg selv havde lavet. Tak!"  Læs mere  Læs mindre

Charlotte S.  - "Min mand og jeg har mødtes med Lajla nogle gange, fordi vi var bekymrede for vores datter. Vi ser krudtuglen på en helt ny måde nu og har fået nogle redskaber til hvordan vi får færre konflikter og mere overskud i hverdagen. "  Læs mere  Læs mindre

Mette G.  - "Jeg kontakter Lajla som coach, når jeg synes at andres råd og vejledning forvirrer mig. Jeg ved at hun kan hjælpe mig med at mærke efter og finde dét der er min vej og min måde."  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.