Et ganske særligt sted ...

Lader man paraderne falde og tillader sig selv – et lille øjeblik – bare ‘at være’, kan man være heldig at opleve at tilværelsen godt kan være mere enkel – at noget i én godt ved, hvor man hører til og hvor man er på vej hen …

For nogle år siden besøgte jeg Store Vildmose i Jylland. Det var et ganske særligt sted – ikke mindst pga. de mange skjulte stier. Man ser først stien, lige når man står foran den … Man bliver nysgerrig … og det er spændende …

Sådan oplever jeg også mit arbejde med psykoterapi og personlig udvikling, hvor jeg er en slags stifinder sammen med mine klienter. Mange af os kan have en fornemmelse af en retning, man gerne vil – uden måske helt at kunne finde den rette sti. Måske har man allerede været på den ‘rigtige’ sti, men er nu faret vild. Eller måske sidder du med en følelse af aldrig helt at have fundet netop ‘din sti’. Når du først begynder din søgen, vil nogle stier kalde mere på dig end andre og der kan sagtens være andre stier i samme retning.

Selve oplevelsen af at gå på stien kan kun opleves af dig og på DIN måde, ved at du rent faktisk selv går på den – og ser hvad der sker …

Som psykoterapeut føler jeg mig privilegeret over at have mulighed for at være det heldige vidne til både det svære, det rørende, det til tider morsomme og det ALTID spændende. At sidde overfor et menneske med en vished om, at vedkommende har ‘sin helt egen særlige sti’ som kun han eller hun kan gå.

Stien er sikkert hverken let eller snorlige og der kan være både forgreninger og forhindringer. Og stien kan endda tilsyneladende være skjult. MEN den findes altid og den fører helt sikkert et sted hen.

Som ‘stifinder’ er jeg den, der faciliterer opdagelsen af en mulig retning og start på noget nyt. Når mine klienter pludselig står foran den rette vej, sker det ofte på en forunderlig stille måde. Og på næsten usynlig vis får klienten en fornemmelse af, at noget … lige her og nu føles helt rigtigt … Det er et fantastisk øjeblik :)