DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV
Coaching, terapi og psykoedukation: Online og i København - samt naturterapi fra min gård i det smukke Sydøstlige Skåne 100 km fra Rådhuspladsen.
Hej, mit navn er Nikolaj
Står du overfor psykiske udfordringer som du har svært ved at forstå og tackle? Har du svært ved at finde motivationen, skabe forandringer i dit liv og nå dine mål? Så kan jeg være den rette sparringspartner for dig. Sammen vil vi udforske, hvad der ligger bag dine tanker, følelser og adfærd og finde konkrete værktøjer og øvelser, som giver dig mulighed for at tage kontrol over din tilværelse.
Jeg har arbejdet med motivation og forandringspsykologi i mere end 20 år og står klar til at hjælpe dig med at komme videre med dit liv!
Først afdækker vi de udfordringer du oplever og definerer nogle klare mål. Vi vil arbejde ud fra din personlighed og de forandringsmuligheder, som passer godt til netop dig. Jeg tror du vil opleve mig som empatisk, respektfuld og lyttende. Samtidig vil jeg også udfordre dig og give dig konkrete opgaver. Du vil få indblik i de grundlæggende mekanismer der driver menneskedyrets adfærd, hvilket vil øge din selvforståelse, så du kan træffe vigtige beslutninger om dit liv på et nyt og bedre grundlag.
Som et alternativ til traditionel coaching tilbyde jeg et online power-kursus i evolutionspsykologi og kognitiv adfærdsterapi, der kombinerer uddannelse og personlig udvikling. Her får du virkelig noget for pengene. Et dybdegående alternativ til klassisk terapi og coaching, der henvender sig til dig der virkelig ønsker at forstå hvorfor vi tænker og handler som vi gør og anvende denne viden at forstå dig selv bedre og skabe tiltrængte forandringer i dit liv.
Indhold
Læs mere om kurset under Events her på min profil
Foruden online coaching, samtaler i København og kursusforløb tilbyder jeg frilufts-/naturterapi fra min gård i Skåne, hvor jeg også bor privat. Her kan du fx prøve 24 timer i en lille træhytte i skoven uden mobilen. Det gør noget ved dig. Her er ro, storslået natur, ingen stress og plads til nye tanker og opholdet kan kombineres med coaching vandring, ridning, jagt, fiskeri og en række andre aktiviteter i naturen.
Masteruddannelse fra Roskilde Universitet i psykologi med speciale i evolutionspsykologi, motivation og forandringsstrategier. Efterfølgende 2-årig samtaleterapeutisk coachinguddannelse hos Solutionfocus. Jeg har en fortid som elitesportsudøver inden for karate, hvor jeg bl.a. har været dobbelt Danmarksmester. Jeg begyndte som instruktør i karate da jeg var 13 og som uddannet licensinstruktør har jeg i mange år beskæftiget mig med motivation, talentudvikling og vindermentalitet inden for sportens verden.
De sidste 20 år har jeg arbejdet som professionel coach, lektor i psykologi og underviser i samtaleteknik og forandringsstrategier.
Jeg deltager løbende i efteruddannelse og projekter, der styrker min faglige udvikling. Senest i et 3-årigt forskningsprojekt på Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor vi undersøgte de psykologiske faktorer, der afgør hvorfor nogle unge gennemfører uddannelse mens andre vakler og i nogle tilfælde falder fra.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Nikolaj Jack
"Jeg har deltaget på flere af Nikolajs kurser. Og jeg har virkelig oplevet at se mennesket i et andet lys og fået konkrete redskaber til mit eget arbejde som sælger, hvor forskellen mellem succes og fiasko ofte handler om hvor godt jeg forstår andre mennesker. " - Læs mere Læs mindre
" Jeg har fået mere ud af tre samtaler med Nikolaj end et hav af kurser jeg tidligere har deltaget i. Simpelthen ved at lære vores instinkter bedre at kende. Hans passion er imponerende og han ved virkelig meget om hvad der driver mennesket og kunne på kort tid sætte fingeren på hvad der nagede mig og hvad jeg havde behov for at ændre på. " - Læs mere Læs mindre