Er du fastlåst i dit liv? Sådan genfinder du glæden i hverdagen.

Skrevet d. 6-1-2020 18:25:51 af Charlotte Gade - Coach, Stresscoach, Mentor

Føler du dig fastlåst og utilfreds med dit liv?

Som om der mangler noget for at du kan være rigtig lykkelig?


Så er du ikke alene om den følelse.

Rigtig mange mennekser lader sig nøjes med et liv i utilfredsheden. Et liv der kører på autopilot, hvor den ene dag tager den anden.


Forestil dig at vågne op når som 79 årig, hvor du tænker tilbage på det liv du har levet og sidde med en følelse af, at du har spildt dit liv. Fortryde at du ikke handlede på din utilfredshed. Fortryde de ting du aldrig fik gjort. Og nu er det for sent, fordi din fysik er ikke som den har været, helbredet halter og du kan ikke gå tilbage i tiden og ændre dit liv.

Dine behov og ønsker

At finde den rigtige retning i dit liv, kan være svært med alle de krav og det store præstationsræs, vi har i vores samfund. For at du kan blive klogere på, hvad du ønsker i dit liv, er første skridt at blive helt klar på, hvad dine personlige livsværdier er.

Hvis du ikke er bevidst om det, vil du altid have svært ved at træffe valg og beslutninger, som er i balance med den du er, dine behov og ønsker.

Sådan finder du dine personlige livsværdier

  1. Forestil dig dit liv de sidste 5 år spiller som en film foran dig. Hvilke 10 værdier har været gældende for dit liv? ex. samhørighed, kærlighed, frihed, ro, udvikling, taknemmelig, ærlighed, loyalitet, eventyrlysten, ansvarsfuldhed, mod, styrke, gavmildhed, tillid, spirituel, stabilitet, kreativitet, ambitiøs, forandring, (find selv flere eksempler). Du kan sikkert med det samme mærke, at nogle værdier passer bedre på dig end andre.
  2. Prioriter dine 10 værdier. Er der nogle værdier du har manglet? Hvilke? Er der nogle værdier du ikke ønsker længere?
  3. Hvilke 10 værdier skal være gældende for dit liv fremadrettet det næste år?
  4. Priorieter dine nye værdier. Er du i tvivl, så stil dig selv dette spørgsmål: Hvad er vigtigst for mig: fx. Udvikling eller sikkerhed? Økonomi eller kreativitet? Fritid eller karriere? Etc.

Nu kender du dine personlige værdier. Så er næste trin at finde ud af, hvad du skal handle på for at imødekomme dine værdier.

Hvis du ønsker fx. mere udvikling, hvordan kan du skabe det i dit liv? Hvad er første skridt du kan gøre?

Gå fra fastlåsthed til glæde i hverdagen


Hver gang du handler i overensstemmelse med dine personlige livsværdier, vil du komme ud af fastlåstheden og føle mere glæde og mening i hverdagen.


Det er første skridt for at du kan begynde at leve et liv efter DINE behov og ønsker.


Måske har du brug for hjælp?


Jeg kan hjælpe dig med at:

  • Få et overblik over dit liv, så det bliver klart for dig hvor du skal sætte ind.
  • Få klarhed over dine værdier, så du kan finde din passion og finde ind til hvad du egentlig brænder for.
  • Styrke din selvtillid, så du får modet til at handle på dine drømme.
  • Skabe en hverdag uden stress, men med ro og overskud.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Læs mere på min profil.


Kærlig hilsen

Charlotte Gade

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.