Opdagelsen af det væsentlige ...

I krisetider er det som oftest først bagefter, vi kan se, hvad vi kan bruge erfaringen til – at det 'ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget'. Og måske kan man også sige dét om den nuværende verdenssituation og uvisheden.

Set i et større perspektiv kan jeg ikke lade være med at tænke, at vi – i hvert fald i den vestlige verden – måske har brug for netop så voldsomt et wake-up-call. For på den måde – i et kort øjeblik af éns eksistens – at blive tvunget til at trække vejret, lidt langsommere og også mærke efter, lidt dybere... Herved opstår muligheden for at stille skarpt på, hvad der egentlig er væsentligt i éns tilværelse.

Og det er jo meget individuelt og kan også være ret diffust for mange. Det bliver til gengæld meget tydeligt for mange af os i det øjeblik, vi står med ryggen mod muren – som med en 'kniv mod struben' i disse tider. Så kan det pludselig blive meget tydeligt, hvad du gerne vil nå... mens tid er.

I bund og grund giver det mulighed for at få skrællet alt det overflødige væk, at blive opmærksom på, hvordan du bruger din tid og dit liv, at tage stilling til hvad du brænder for på et dybere plan og ikke mindst – om du med den nyerhvervede bevidsthed har mod på at kaste dig ud i ukendt terræn – hvad er der på spil?

Sidder du og fornemmer, at du måske har et uforløst billede af dig selv eller et indre liv der skal udleves? Du er velkommen, hvis du mangler en følgesvend på din vej og i din søgen efter lige netop dit flow og dit væsen ...