Har jeg brug for terapi?

Skrevet d. 30-11-2020 16:25:39 af Sasja Iza Christensen - Psykoterapeut, Kropspsykoterapeut, Traumeterapeut, Familieterapeut/-rådgiver

Nogle mennesker spørger sig selv: Er det her vigtigt nok til at gå i terapi? Er det ikke for lille et problem? Burde jeg kunne klare det selv? Er det et svaghedstegn at gå i terapi?

Måske har du lært at du skal kunne klare dig selv? Måske skammer du dig over at være i vildrede? Måske er det denne usikkerhed der plager dig?

Det korte svar er, at hvis du ønsker at ændre på noget i dit liv, og er usikker på hvordan, så er intet for småt eller for stort til at bede om hjælp til. Når først du får taget det første skridt og taget kontakt, er du allerede godt i gang med at tage ansvar for dig selv, dit liv og dine omgivelser.

Vi skal klare livet selv, men ikke alene!

Mennesket er et socialt væsen som fra evolutionens hånd er skabt til at støtte sig til andre, og føle sig stærkere sammen med andre. Det er sådan vi overlever. Eller sådan var det engang, og selvom vores samfund har ændret sig meget gennem menneskets historie, så har vores dybeste behov ikke.

Nogle gange er det sådan, at når blot vi får mulighed for at tale helt ærligt med en professionel om, hvordan vi i virkeligheden har det og hvad der er svært, så er det hurtigt lettere at få øje på, hvordan vi kommer videre.

Andre gange er det gavnligt at få afdækket nogle af grundene til, at man render ind i de samme problemer igen og igen, og få lært sig nye måder at være med det og handle på. Det kan en psykoterapeut hjælpe med.

Du er meget velkommen til at bede om en gratis forsamtale, og høre om jeg kan hjælpe dig!

Kærlig hilsen Sasja

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.

Denne hjemmeside anvender cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse. Læs mere