Parforhold: “VI HAR PRØVET ALT”

Skrevet d. 30-7-2021 15:41:31 af Pas Paladino - Coach, Mentor, Datingcoach, Mentaltræner, Kærlighedscoach, Parcoach, Enneagram coach, Parterapeut, Sexolog

VI HAR PRØVET ALT


I nogle parforhold er der enten én eller begge parter, som har en ide om, at ligemeget hvor skævt parforholdet kører, ja så er det altså noget, som man skal fikse indbyrdes og ikke have hjælp “udefra” til. Det føles måske pinligt, ydmygende eller som en falliterklæring at skulle række ud til en professionel.


Men lad mig spørge dig om følgende:


Er det tabu at tage bilen til en professionel mekaniker, når den er ved at gå (eller allerede er gået) istykker?


Er det tabu at tage til en professionel tandlæge, når tænderne gør ondt?


Er det tabu at gå til en professionel frisør, når håret er blevet for langt?


Der er altså mange steder, hvor vi godt tør få hjælp udefra til vores problem, uden at det er tabu, pinligt eller skamfuldt.


Men hvorfor er der svært eller tabubelagt for dig/jer, at få hjælp til noget så vigtigt som parforholdet?


Når bilen ikke kører, kan det godt være, at det gør hverdagen lidt mere upraktisk, men det ødelægger ikke selve livskvaliteten. ..Jo jo, du skal måske vente lidt -og nogen gange meget ekstra tid på den, til tider, håbløse offentlige transport, men det er ikke helt samme niveau af forringelse af livskvalitet, som et parforhold der knager.


Ofte bliver par overraskede over hvor få gange parterapi der er behov for, for at være tilbage på sporet, hvor kærligheden blomstre og livet giver SÅ meget mere mening. 


Dette blog indlæg var ment som udfordring til det tabu der hersker nogle steder om at “man ikke får hjælp til kærligheden udefra”. 


Jeg håber dette skriv har sat nogle tanker igang..


Mange hilsner


Pasquale Paladino,

Kærligheds Coach, Parterapeut & Sexolog

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.