Styrk dit selvværd

Styrk dit selvværd - bevæg dig væk fra de negative effekter ved idealer og normer.

Om at føle sig tilstrækkelig og god nok eller det modsatte.

Kender du det, at du føler dig forkert, selvom og netop når du altid forsøger at gøre det rigtige? Det er en følelse af at du aldrig gør nok, en følelse af at være utilstrækkelig. Hvis du kender den følelse - er du ikke alene om det - den følelse af utilstrækkelighed er der mange unge i dag - der kan genkende.

Når du måler dig op imod/forsøger at efterleve normer, forventninger eller idealer, kan det give dig, en følelse af fiasko. I narrativ terapi kan vi arbejde med at styrke dit selvværd, din selvtillid og din følelse af at være god nok/og af at gøre det godt nok.

Følelsen af utilstrækkelighed eller følelsen af fiasko, er noget der har optaget mig i mine samtaler, da det er et tema, som mange, både voksne og unge, kan genkende. Jeg er ligeledes optaget af et citat, som en ung kvinde har skrevet: ”Hvis bedre er muligt, så er godt nok ikke godt nok” Det citat er skrevet af en ung kvinde og det stammer fra en bog skrevet af Christian Hjortkjær, som hedder: "Utilstrækkelig – hvorfor den nye moral gør de unge psykisk syge".

I bogen beskriver han, hvor utilstrækkelighedsfølelsen kommer fra. Bogen handler om det at føle sig utilstrækkelig i en kultur, hvor der ikke er nogen øvre grænse for hvornår noget er godt nok. I hans bog skriver han at utilstrækkelighedsfølelsen kommer fra idealer. Vi har altid haft idealer og idealer er gode at have. Det nye er vores forhold til idealerne. Vi bilder de unge ind at idealer er noget, man kan opfylde. Et ideal er aldrig skadeligt, så længe man besinder sig på det som et ideal. Det er kun når vi lever i den indbildning at idealer kan og skal nås, at idealer kan føre mennesker ud i psykisk sygdom. De unge bliver, i dag, opfordret til at realisere sig i et frit rum af muligheder. Desværre ved vi andre godt at der stadigvæk er bånd, der binder de unge. Båndene er blot sværere at få øje på. De unge lever i en påbudskultur. Der er få ting, du ikke må, men der er mange ting, du skal. Du skal have en uddannelse, det skal være den "rigtige", og det skal være noget, du virkelig vil, som du brænder for. Hvilken uddannelse, der er den rigtige, er aldeles op til den enkelte selv. Og på den måde har vi genopfundet tanken om uddannelse som et kald. Du kan, hvad du vil, du skal bare ville det nok. Det lærer vi vores børn i dag. Det er en psykisk overbelastning at lægge på det enkelte menneske, at man kan hvad man vil, det kan give en følelse af utilstrækkelighed, som kan få unge til at tænke: ”Der må være noget galt med mig for jeg kan jo ikke”. ”Det må være min vilje, der er noget i vejen med”. Du kan nogle ting, skriver han, men du kan ikke alt hvad du vil.

Problemet med påbuddene og idealerne er at du aldrig når i mål med dem. Du har fået en række idealer, der ligger over dig, og som du aldrig kan nå op til. Og de efterlader dig med den grundlæggende følelse af utilstrækkelighed. Idealer forbliver diffuse, fordi de netop aldrig kan nås, fordi du aldrig kan leve op til dem. Det sker aldrig, at du når idealets nokpunkt, og kan sige: ”Så, nu er jeg sund nok” eller ”Så, nu er det godt nok”.

Gør oprør/bevæg dig væk fra følelsen af utilstrækkelighed eller fiaskofølelsen. Det egentlige oprør i dag består i at lade være med at følge påbuddene, skriver han. 

Hvor kommer idealerne og påbuddene fra?

Et eksempel på et påbud er 1,08 reglen. Det er en regel, der blev indført af politikere med det formål at få de unge til at påbegynde deres studier tidligere. Reglen betyder at du kan få ganget dit karaktergennemsnit med 1,08, hvis du søger optagelse indenfor to år efter den afsluttende eksamen. Hvis alle andre gik med på vognen, så ville du være bagud på point, hvis du selv valgte at stå af. Og det ville være din egen skyld. Det er en effektiv måde at installere en konkurrence-mentalitet og en utilstrækkelighedsfølelse i de unges sind, mener forfatteren. Karakterbonussen er ikke et påbud, i streng forstand, idet man ikke skal starte indenfor 2 år, men hvis den studerende ikke hoppede med på vognen så ville han eller hun være bagud i point. Reglen er sidenhen blevet afskaffet fordi den ikke havde nogen reelle positive effekter, den har kun haft negative effekter. 

Opbyggelige og udmattende påbud: Forfatteren taler om opbyggelige påbud, og udmattende påbud. De udmattende påbud er de der kommer udefra, som antyder at der er en fejl eller en mangel hos dig. De opbyggelige påbud får dig til at føle dig opløftet.

Hvad der er idealsamfundets symptomer?

Idealer og udmattende påbud afføder skam, angst og en følelse af utilstrækkelighed.

Hvad kan man gøre ved fiaskofølelsen og følelsen af utilstrækkelighed?

I narrativ terapi arbejder vi med følelsen af utilstrækkelighed og følelsen af fiasko. En følelse, som kan føres tilbage til normer, forventninger, påbud, eller idealer fra samfundet. Når man måler sig op imod de normer, forventninger, idealer, og påbud, kan de give dig en følelse af utilstrækkelighed, fordi du altid kan gøre det lidt bedre. I narrativ terapi kommer alt udefra, fra kulturen, normer og idealer, som bliver internaliseret. I narrativ terapi gør man normer, forventninger, idealer og påbud til noget eksternt. Man ”placerer” dem i de sammenhænge, de kommer fra. I narrativ terapi kigger man udad mod normer og idealer, man navngiver normer, påbud, og idealer, og deres oprindelse, man laver en opdeling mellem normer og idealer og dig selv. I narrativ terapi tager man stilling til normernes indflydelse i dit liv, og man arbejder på at bevæge sig væk fra de negative effekter af normerne, idealerne og påbuddene. I narrativ terapi kan man arbejde med at bevæge sig væk fra følelsen af ikke at være god nok samt styrke dit selvværd.

Del gerne dine erfaringer i forhold til idealer, normer, forventninger, påbud og den følelse af utilstrækkelighed, som de kan give. Hvilke normer og idealer er der i de sammenhænge, du færdes i? Hvilke effekter har de i dit liv? En ting er, hvad forfatteren mener, en anden er, hvad du eller dit barn oplever, det kan være noget ganske andet. Vær med til at skabe en debat om emnet.

Du kan også læse mere eller bestille tid til en samtale på min profil her på GoMentor.

De bedste hilsner

Rikke Thue Schick-Hansen

Cand.merc.(psyk), Certificeret narrativ psykoterapeut og specialist i systemisk og narrativ psykoterapi