Det kan betale sig at stoppe op og kigge indad

Skrevet d. 24-1-2022 09:18:43 af Mads Vibe-Hastrup - Coach, Terapeut, Mentaltræner, Mentor, Mindfulness instruktør, Business Mentor, Grief Recovery Specialist

De fleste mennesker vil gerne opnå nogle gode resultater, og arbejder benhårdt for hele tiden at optimere dem selv. Dette kan have alvorlige konsekvenser, hvis vi ikke stopper op en gang imellem og lytter til vores følelser. Som tiden går, bliver der større og større risiko for, at det går ud over vores helbred - på den ene eller den anden måde.

Som du måske ved, har jeg har en fortid som professionel golfspiller, hvor jeg med egen egen erfaring kan relatere til den resultat orienterede tilgang til arbejdslivet og hvilke konsekvenser det kan have, hvis man ikke retter fokus indad i tide.

Jeg er blevet tvunget ud i at ændre min tilgang til livet og har lært værdien ved at stoppe op og kigge mere indad. Jeg har derfor efterfølgende uddannet mig til terapeut, og arbejder nu med at udvikle den følelsesmæssige intelligens, hvor mit primære mål er at skabe trivsel for private, men også for ledere og medarbejdere i virksomheden.

Jeg arbejder både med en til en kunder, forløb med teams i virksomheden og har også haft 400 medarbejdere fra en af de største internationale virksomheder i Dk igennem et online forløb i forbindelse med at arbejde hjemmefra under Corona nedlukning. Jeg kan kun sige, at mønstrene er de samme, både i professionel sport og i erhvervslivet.

Min overbevisning er, at vores helbred i høj grad er afhængig af, at vi kigger indad og ser på vores følelser. Dette kan være en svær opgave at løse, fordi vores følelser ofte ligger i os ubevidst med de oplevelser vi har med os hver især og dermed reagerer vi også i et uhensigtsmæssigt reaktionsmønster, når vi bliver allermest pressede. Og det er lige der, at vores helbred kan begynde at bevæge sig i den forkerte retning, hvis vi ikke er opmærksomme: Der kan skabes stress og følelsesmæssige udfordringer.

Ved at skabe en større opmærksomhed på de uhensigtsmæssige reaktionsmønstre, opnås der en indgang til at kunne forstå følelsernes tavse sprog og de budskaber som de kommer med i nuet.

Vores følelser indeholder en kæmpe styrke, hvis man bruger dem rigtigt - og det kan vi bruge både arbejdsmæssigt og privat, hvis vi altså tør at lytte til dem og hvis vi tør at handle derefter. Det vil med andre ord sige, at vi bliver bedre til at passe på os selv, at sætte grænser, at gå efter det som føles rigtigt og lære at sætte ord på det, som ligger under overfladen og som ubevidst skaber en dårlig trivsel.

Mit store ønske er at vække modet til at stå frem og egen forståelsen hos den enkelte, således at der kan skabes en større motivation og autenticitet. Det vil sige at man kommer til at fremstå stærkere, mere original og ægte i sin kommunikation. På den måde forebygger man stress og opbygger mere glæde og samhørighed både arbejdsmæssigt - men også privat.

Dermed kan der skabes en større balance i livet, med dertilhørende gode resultater og et sundt helbred.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.