Juletiden vækker følelser

Nu er det endelig blevet jul...

Åh hvor den kommentar dog vækker mange følelser i mig. På den ene side tænker jeg tilbage på min barndom med maser af glæde og gode minder, men på den anden side er julen i voksenlivet også bare så overfladisk og giver grobund for mange problematikker i min egen familie.

Juletiden tvinger problematikkerne frem i lyset for de fleste familier og det giver en god anledning til at tage fat i alt det usagte.

Mine forældre er skilt og jeg er selv gået igennem en skilsmisse for nogle år siden, og de evindelige problemstillinger kommer frem igen igen. Hvem skal holde jul sammen og på hvilke vilkår osv. Og hvad med 1. og 2, juledag? Det får mig selv til at tænke på hvilken måde har jeg selv egentlig lyst til at holde jul på, og hvad kan jeg tillade mig? Hvordan vil det blive modtaget af kæreste, forældre, svigerforældre, søskende, børn mm.

Vi har overvejet at rejse væk i julen, men Corona har gjort dette uoverskueligt og risikabelt.

I virkeligheden kan jeg mærke min konfliktskyhed ulme indeni, for på et eller andet tidspunkt skal jeg jo snakke med min familie omkring planerne og tage stilling. Jeg orker det bare ikke, men jeg ved jo, det er vigtigt for at skabe mit eget velvære.

Hvad er det for følelser der kommer frem? Jeg mærker efter og fornemmer at der er nogen, som gerne vil tage styring og planlægger uden at høre hvad jeg mener. Det gør mig virkelig vred, men også ked af det.

Jeg ved at når jeg bliver vred, så handler det om at jeg sætter grænser. Jeg kan mærke, at dette handler om at træde i karakter og turde sætte ord på mine behov i forhold til julen - istedet for bare at gøre som jeg plejer og indordne mig.

Jeg er den mindste i søskende flokken, men gør det mig og mine holdninger og behov mindre værd?

Næh, tværtimod - men det er svært at gå imod normalen og træde frem. Det gør mig mere sårbar. Jeg ved ikke hvordan det bliver modtaget i familien, men jeg er også ligeglad - det handler om at stå op for mig selv - og så må vi tage en ærlig og kærlig snak om det.

Jeg kan mærke dybt indeni, at jeg har behov for at starte og italesætte behovet for at skabe mine egne traditioner med min egen nye familie. Dette er en nødvendig grænsesætning for at kunne lukke lidt af dampe ud.

Og sådan er det nogle gange i livet. Vi udvikler os som mennesker og der optår nye behov, når vi bliver ældre og der kommer et tidspunkt, hvor vi simpelthen bliver nødt til at træffe nogle beslutninger. Ellers går vi for meget på kompromis med os selv, og så ender det med, at vi ikke er glade. 

Vores følelser sender os hele tiden nogle signaler, og hvis vi lytter godt efter, så hjælper de os til at vide hvad situationen handler om. Når vi har fundet ud af det, er det meget lettere at handle og sætte ord på det overfor vores nære relationer og omverden.

Dermed kan der skabes et mere ærligt rum, som giver mulighed for at møde hinanden mere autentisk i kærlighed og uden at der er noget usagt lagt ind under juletræet.

Står du også med nogle følelser der vækker uro indeni, så er du altid velkommen til at kontakte mig.