11. dec. GAVER og om at modtage dem

At give gaver ved juletid, fejringer og til værten ved en begivenhed er på den ene side en del af vores normer, og kan på den anden side være udtryk for et ønske om kontakt.

Hvis vi ser igennem lagene af kommercialisme og evt. pligtfølelser i det at give gaver, så kommer vi til et lag hvor gaver er udtryk for værdsættelse af og kærlighed til et andet menneske.

Mange af os kan under glæden blive forlegne når vi modtager en gave, især en uventet gave. ”Det er da alt for meget” eller ”det havde du da ikke behøvet”, høres ofte når modtageren har lidt svært ved at lade værdsættelsen synke ind.

Forlegenhed er en lillesøster til skam og i familie med pinlighed og akavethed. Det er den flig af skam som forbinder sig til vores besvær med at mærke vores eget værd.

Så når det bliver svært at tage imod en gave, kan det på et dybere plan handle om, at vi har komplekse følelser omkring vores eget værd og betydning for andre, og at det er svært at rumme dem. Og med de ovenstående sætninger, prøver vi at forklejne det, for bedre at kunne være med det.

Men gaven der gives af et varmt hjerte, er en invitation til kontakt og bånd. Og den er en invitation til at åbne hjertet og mærke, at man har betydning for nogen. Mærke ens egen betydning og værd. Mærke kontakten til giveren.

Kunne vi blive lidt dér, dvæle lidt ved det, inden vi skynder os at forklejne det, slå det hen, fokusere på indholdet eller hurtigt give noget tilbage?

Det kunne være en lille øvelse for julen.

Kærlig hilsen Sasja

PS. Har du lyst til at følge med i mine tanker og invitationer til at mærke ind i dig selv, blive klogere på dynamikker i dig og mellem mennesker, så find og følg mig på Facebook; Psykoterapeut Sasja Iza Christensen