Gaëlle Fontaine-Dinesen - Coach, Psykoterapeutstuderende

Gaëlle Fontaine-Dinesen

Coach, Psykoterapeutstuderende

Videosamtale , GoMentor 24/7

3 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Jeg støtter dig som ønsker at forløse blokeringer og opnå mere livsglæde, så du kan leve et liv harmonerer med din sande natur, dine værdier og dit formål. Gaëlle Fontaine-Dinesen - Coach, Psykoterapeutstuderende

Beskrivelse

Lever du primært nord for halsen? Har du svært ved at følge din intuition? 

Når vi mennesker står ved en skillevej har de fleste af os på et eller andet tidspunkt i vores liv hørt udtrykket “bare følg dit hjerte” eller "følg din mavefornemmelse" men det er de færreste der egentlig formår at gøre det.

Og hvorfor får vi det ikke gjort? Fordi vi først og fremmest ikke har arbejdet med de traumer der blokerer os fra at stoppe op, lytte og mærke efter. 

Selv de få som formår at lytte til deres kropslige intuition har sjældent tillid til, at det vi mærker er sandt. Så fortsætter vi ned af den velbevandrede sti…  indtil vi på et tidspunkt rammer muren. Muren kan være i form af stress, angst, depression eller ren og skær tomhed.

Men sådan behøver det ikke at være.

Føler du at du i lange perioder går på kompromis med dig selv og dine værdier?

Det kræver et bevidst valg at søge hjælp hos en mentor. Allerede her har du udvist at du tager dit liv alvorligt.

Når du vælger et psykoterapeutisk forløb hos mig vælger du dig selv til. Vi kan først være noget for andre når vi står op for den vi er.

Et forløb hos mig er tilrettelagt til dig som ønsker at føre et meningsfuldt liv, men som har brug for vejledning i hvordan du mærker efter og handler fra det mest sande sted i dig. I min terapi har jeg fokus på samspillet mellem vores psykologiske og spirituelle natur.  På den måde lytter jeg efter, hvad du har af ønsker på det personlige plan sammenholdt med din sjæls potentiale. 

Min egen vej hertil

I forbindelse med en personlig eksistentiel krise fik jeg i 2018 en simpel men livsændrende spirituel erkendelse, og har siden da været drevet af at hjælpe andre søgende med at finde hjem til deres essens.

I dag er jeg ved at videreuddanne til Spirituel Integrativ Krops- og Psykoterapeut, og får herfra adgang til at dykke endnu dybere ned i menneskets flerdimensionelle lag. Uddannelsen tager 4 år og jeg er på 2. årgang, det vil sige, at jeg tilbyder terapi til nedsat studiepris.

Desuden blev jeg i 2020 certificeret Coach fra den ACTP-akkreditterede coachinguddannelse hos Sofia Manning. 

Klientudtalelser

Amy - "Jeg havde en god og spændende oplevelse og det var interessant, hvordan Gaëlle havde vævet temaerne sammen. Hun er nærværende, jordnær, udviser stor selvtillid og selvsikkerhed, hvilket gør, at man føler sig tryg i hendes selskab. Selvom tankerne stadig kværner rundt, føler jeg, at jeg har fået nogle brugbare værktøjer til at få lidt mere styr på dem og være mere present. Alt i alt havde jeg en dejlig oplevelse, og gik derfra med en større indsigt i mig selv."  Læs mere  Læs mindre

Karoline - "Jeg oplever Gaëlle som en meget opmærksom og tilstedeværende coach, som er dygtig til at lede mig på rette vej, ved at afgrænse samtalen ind, spotte de emner der rører sig allermest og gå i dybden med dem. Jeg oplever at blive mødt med en åbenhed, vågenhed og nysgerrighed, som gør, at det både føles trygt og muligt at åbne op om, hvad end der fylder af tanker og følelser. Jeg oplever at du skaber et kærligt samtalerum, hvor jeg føler mig mødt og rigtig fint guidet igennem at få øje på hvad der reelt er vigtigt for mig, og på hvad der holder mig tilbage. "  Læs mere  Læs mindre

Sarah - "Jeg synes at Gaëlle formår at skabe et roligt og trygt samtalerum, hvor jeg kan bevæge mig frit rundt uden, at jeg støder på fordomme eller fordømmelse - samtidig med, at hun sørger for at guide mig gennem en allerede struktureret metode hvilket ligger op til refleksion og holder mig og mine tanker på sporet, så jeg hele tiden har mit mål for øje. Hendes objektive syn på mig som menneske, og de ting der rør sig i mig lige nu, giver mig et pusterum, da jeg ikke føler, at jeg skal pakke noget ind eller præstere noget! Så kort sagt var det en meget behagelig og ærlig samtale, som var medvirkende til, at jeg en anden gang godt tør at række ud efter coaching igen - og rigtig gerne hos Gaëlle."  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.