Astrid Heidemann Christensen - Coach, Mentor

Astrid Heidemann Christensen

Coach, Mentor

1 klientudtalelse

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

At coache betyder at flytte en person - Hvad vil du gerne flytte? Astrid Heidemann Christensen - Coach, Mentor

Beskrivelse

Velkommen!


Stærkt, at du har taget det første skridt i at være ude på noget i dit liv ved at søge en mentor!

Som mentor tager jeg udgangspunkt i gammel visdom og coaching. At coache betyder at flytte en person fra A til B - At blive coachet betyder at flytte på noget i sit liv.


Jeg har selv brugt coaching til at flytte på et liv med panikangst, lavt selvværd og komplicerede venne, kæreste -og familie relationer. Måske kan du genkende, at jo vigtigere en relation er, jo sværere kan det være at få sagt det, som er at sige på en måde, så du virkelig føler dig hørt. Din kommunikation er en direkte afspejling af de positive og negative overbevisninger, som lever i dig, bevidst som underbevidst. Jeg kan hjælpe dig med at lære at kommunikere, så du kommer klart i gennem til de vigtige relationer, du har i dit liv, både privat og professionelt.


Et andet vigtigt område, som jeg selv har arbejdet med og brænder meget for at støtte andre i, er min livslange sceneskræk. Jeg er selv udøvende sanger, sangskriver og musiker og har været konfronteret med min frygt for at stå foran andre mennesker hele mit liv. Her er jeg selv blevet coachet og har trænet at skifte mit fokus fra at ville præstere og "gøre det godt" til at kunne være nærværende, autentisk og fri i i udsatte og sårbare situationer, som det er enten at være eller føle sig "oppe på en scene".


Grunden til at sceneskræk interesserer mig så meget er, at det er et intenst eksempel på noget, som sker for os alle hver dag, når vi oplever os selv i en udsat situation. Om det er en date, en vigtig samtale i familien eller opgave på arbejde, du måske skal præsentere, så er det at føle dig bange universelt - måske relaterer du mere til det som stress eller ubehag, men det er det samme. 


Som mentor er jeg ude på at skabe det rum, hvor du kan føle dig tryg og komme i kontakt med det du vil, og hvor du længes efter at flytte dig i dit liv. Samtidig går vi ind og arbejder med, hvad der stopper dig, uanset om relaterer til det som frygt, stress eller ubehag. Til det er jeg uddannet Mastercoach med 6 års erfaring i at coache og støtte folk i at flytte på ting i deres liv. I sidste ende handler det om at skabe reflektion og klarhed, åbne op for det, som har låst sig fast i dig, og derfra sætte handling på det, som vil få dig til at føle dig lidt mere fri til at gøre det, du længes efter fra gang til gang.


"The only way over is through", når det kommer til at være bange for at gøre noget eller at være stresset over noget bestemt. Og som en person, der er gået fra at gemme mig og sidde og spille sange for mig selv på et værelse til at være én, der spiller for +60 mennesker, have min første betalte koncert og udfordre mig selv med at producere og lægge min egen musik op kontinuerligt, så har jeg en del erfaring med, hvad det kræver at flytte sig fra A til B.


Du er mere end velkommen til at anmode om en opringning, hvis du er interesseret i at høre mere eller for at klargøre, hvordan jeg kan hjælpe dig med det, du vil.

Jeg ser frem til at tale med dig!


/Astrid 

Klientudtalelser

Ida Skriver Olesen (Tjida) - "September 2019 Som musiker/artist har jeg haft fornøjelsen af at blive coachet af Astrid. I løbet af tre sessions på cirka en times varighed har jeg talt med Astrid pr. telefon, hvor hendes primære opgave har været at støtte mig i min rejse som musiker/artist og hjulpet mig videre over de ‘bump’ der har været i den forbindelse, af alle mulige slags karakter. Astrid har ikke givet mig hendes personlige råd, holdninger eller meninger, når jeg har haft noget på hjerte, men nærmere spurgt ind til forskellige følelser og tanker i mig undervejs, så jeg ligesom selv kunne reflektere og få vendt en situation i en mere positiv retning uden for mange input eller kommentarer udefra. PÅ den måde følte jeg mig også sikker og tilpas i at løsningen eller 'svaret' blev det mest rigtige og realistiske for mig. Denne coaching-metode, kombineret med Astrids tålmodighed, oprigtige interesse og meget behagelige stemme, fandt jeg meget effektiv til at overkomme de forhindringer jeg havde, men jeg føler faktisk også, at jeg genfandt noget passion undervejs, når snakken udviklede sig og handlede mere om de kreative og kunstneriske aspekter af musikken. Så mange tak for at du lyttede, Astrid - og tak for den diskrete men også meget brugbare vejledning ;-) Med venlig hilsen Ida Skriver Olesen (Tjida)"  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.