Overtænkning stjæler din livskvalitet

Skrevet d. 13-5-2022 01:29:46 af Thomas Thørner - Be Change Life Coach, Business Mentor, Business coach

Rigtig mange mennesker oplever tankemylder. 


Tanker, der hurtigt kan skabe en masse ubehagelige følelser. Når det bliver voldsomt nok, kan du nemt opleve direkte fysiske symptomer i kroppen såsom trykken for brystet, hovedpine og meget andet. Når overtænkningen virkeligt sætter ind, kan dit liv pludselig blive meget fokuseret på det ubehag, som du mærker, og det medfører endnu mere overtænkning og dermed flere symptomer - den nedadgående spiral.


Hvis du ikke her er meget opmærksom, kan du pludselig bruge det meste af din tid på at kæmpe med dine tanker og ubehaget, end rent faktisk at leve dit liv. 


For de fleste er tanker utrolig svære at håndtere. De kommer og går, og man har ikke den store kontrol over dem. Vi forsøger hver især forskellige tiltag, så vi lettere kan håndtere tankerne. Udfordringen er blot, at vi meget nemt kan vælge forkerte metoder til denne håndtering. 


Rundt omkring på nettet, kan man finde et hav af forskellige råd til håndtering af specielt de negative tanker. 


Et af de råd, som du nogen steder kan læse dig til er, at du skal forsøge at erstatte de uønskede tanker med mere positive tanker. Udfordringen her er bare, at i takt med at du forsøger at tvinge positive tanker frem, så stimulerer du overtænkningen. Hjernen kører på endnu højere tryk, og du vil hurtigt opleve, at dette skaber endnu mere at bekymre sig om.


Et andet råd er, at du skal forsøge at distrahere dig selv. Læs en bog, se en god film, gå en tur eller gå i haven. Og ideen her er faktisk fin, så længe du rent faktisk laver noget andet. Udfordringen her er bare, at når du afslutter dit “projekt”, så har tankerne det med at vende tilbage på samme niveau igen. Så denne metode er heller ikke holdbar. 


Det, der rent faktisk virker, og som jeg bruger i arbejdet med klienter er, at du skal lære at slippe tankerne. Man ved fra forskning, at når man får de ubehagelige og negative følelser, så er de sat igang af en triggertanke. Triggertanken er den tanke, der sætter gang i de ubehagelige følelser. Hvis du i en periode er meget opmærksom, vil du helt sikkert kunne finde dine typiske triggertanker. 


Det handler simpelthen om at lære at ignorere disse triggere, istedet for at reagere på dem. Man kan ikke ændre på dem, fjerne dem eller undgå dem. Man kan lære at observere dem, acceptere at de opstår og lade dem forsvinde, uden at de skaber de ubehagelige følelser. 


Overtænkning er faktisk så stort et problem hos mange, at det decideret kan ødelægge ens livskvalitet. 


Er overtænkning en udfordring for dig? Så tøv ikke med at kontakte mig, så vi sammen kan få dig lært at håndtere det, og du dermed får ro og luft igen. 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.