Online terapi – på tværs af landet, uanset hvor du er, og hvor jeg er…

Skrevet d. 27-11-2020 18:00:28 af Vagn Kirkeskov - Coach, Gestaltterapeut, Kropspsykoterapeut, Parterapeut, Psykoterapeut, Stressterapeut

   Har du tænkt over, at uanset hvor du bor, kan du booke tid for online terapi & coaching hos den terapeut, som du ønsker dialog med?

   Flere af mine klienter var skeptiske første gang, for de var usikre på, om det var det nu muligt at skabe en god og nærværende dialog, hvor man kunne mærke hinandens nærvær og følelser.

   Min erfaring efter måneder med online terapi og coaching er, at online fungerer forbløffende godt, hvis jeg vel og mærke som terapeut ikke gør det samme, som jeg ville have gjort, hvis min klient og jeg sad i samme lokale.

   Lad mig give et par eksempler: Jeg sidder i mit terapilokale i København, og Helle er online via sin telefon fra Århus. Helle er urolig og fortvivlet og har svært ved at samle tankerne og sidde stille med telefonen, så vi kan holde en god kontakt. Vi bliver enige om, at vi begge rejser os, så Helle kan gå rundt i sin stue, og med sin telefon vise mig udsigten og billederne af sine børn der står på reolen, og jeg kan vise hende mit lokale, og den stol hun skulle have siddet i, hvis vi havde valgt at mødes på normal vis. Efter knap en time sluttede vi af med en kort afslappende visualisering af, hvad Helle skulle fokusere på i næste periode, mens hun forestillede sig, at hun sad i stolen ”hos mig”.

   Lars og jeg havde mødtes to gange, før vi pga. af risikoen for Corona i relation til Lars’ arbejde, valgte at mødes online. Lars arbejder hver dag i et laboratorium, så vi aftalte, at vi sammen skulle gøre det, som Lars havde som mål - at lære at afstresse ved at være i naturen og lytte til lydene, sanse duftene og fokusere på sit åndedræt. Sagt helt enkelt – at lære at være fuldt ud tilstede i nu’et! Så Lars gik med sin mobil i Dyrehaven nord for København, og jeg gik med min i Vallø Slotspark på Stevns. Konklusionen var ganske enkel for os begge: Hvorfor sidde i et terapilokale i København, når man kan gå rundt i naturen og berige sine sanser, mens man taler om livets udfordringer.

   Disse to fortællinger blot for at tydeliggøre, at online terapi/coaching giver både klient og terapeut helt nye muligheder for at mødes, hvor vi ikke lader os begrænse, men nytænker og handler i forhold til de muligheder vi har til rådighed.

   Du er velkommen til at kontakte mig for yderlige information, om hvordan jeg kan hjælpe dig, så du er bedre i stand til at klare modgang og krise – vejen til medgang, glæde og lykke.

   I min bog ”Livets labyrint – fortællinger om kvinder og mænd og hvordan de finder vej gennem livet…” kan du kan du få konkrete eksempler på, hvordan jeg arbejder gennem otte fortællinger baseret på psykoterapeutiske samtaler, men du får også et indblik i hvad kvinder, mænd og par har gjort, for at vende modgang og krise til medgang og lykke.

    Læs mere på livetslabyrint dk og find billigste pris på bogen via GOOGLE som Paperback eller E-bog.

   Kærlig november hilsen

   Vagn Kirkeskov

Forfatter til ”Livets labyrint” Psykoterapeut/Coach/Underviser/Foredragsholder/Konsulent 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.

Denne hjemmeside anvender cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse. Læs mere