Skrevet d. 7-11-2021 18:31:09 af Line Hou - Psykoterapeut, Traumeterapeut, Parterapeut, Sorgrådgiver, Supervisor
LÆR DIT NERVESYSTEMS REAKTIONER AT KENDE
Den stærkeste viden jeg har fået og lært er kraften i at kende hvordan nervesystemet fungere, hvad dets funktion er og nervesystemets reaktioner. At kende sit eget nervesystems reaktioner og forstå årsag og virkning er nøglen til at kunne regulere sig selv.
Det kan alle lære!
Jeg hjælper dig igennem hele processen.
SMERTEFULDE TILSTANDE SOM ER UDEN FOR VILJENS KONTROL
Jeg møder mange mennesker, i mit arbejde, der bakser med gamle traumer som igen og igen vågner og viser sig som ubehag. Smertefulde tilstande som usikkerhed, stress, mindreværd, angst, rastløshed, manglende koncentration og mere der på en måde lever inden i udenfor viljens kontrol.
Jeg berøres igen og igen af hvor alene mennesker er i disse smertefulde tilstande.
Hvor lost mange føler sig og uvidende om kroppens/nervesystemets reaktioner.
Det er svært at forstå sig selv når automatiserede processer løber afsted med en og man ikke har viden om nervesystemets måde at fungere på.
Mange føler et stort ubehag og ofte skam over ikke at kunne styre sine reaktioner.
Det er virkeligheden for mange mange mennesker.
INGEN BØR VÆRE ALENE NÅR LIVET ER SVÆRT!