Når man er fanget i et liv mellem to verdener

Stress, angst og depression er nogle af konsekvenserne ved at leve parallelle liv. Igennem min praksis med de unge med tværkulturelle baggrund, har jeg oplevet at langt de fleste unge bruger typisk dobbeltliv som et redskab til at navigere i spændningsfeltet mellem deres egne ønsker og behov - og familiens forventninger og krav. Derfor, bliver dobbeltliv en overlevelsesstrategi for dem. Men det har store konsekvenser for deres trivelse: 

• De ofte oplever at de skal komme op med løgne eller historier til at holde de to verdener adskilt. Det skaber ekstra unødig stress i deres hverdagen samt angsten for at blive opdagede.
• De unge føler sig ofte splittede mellem to kulturer, og at de lever med dårlig samvittighed over at ønske noget, som de ved, vil gøre familien ked af det. Samtidig oplever de også at samfund stiller krav til at være individer med egne holdninger, og det skal forenes med familiens ønsker og forventninger. Disse to modstridende krav til de unge medfører ofte en indre følelse af aldrig at være helt god nok – uanset i hvilken verden, de bevæger sig i.

Konsekvenser

• Mister overblikket over, hvad der er sandt, og hvad der er løgn.
• Angst for at blive opdagede og at ens opdigtede historier virker utroværdigt.
• Føler sig enormt stressede - hjertebanken, glemsomhed, søvnproblemer, indlærings og koncentrationsbesvær.
• At de unge føler sig som forkastelige og værdiløse mennesker, fordi de i familiens og måske egne øjne har gjort noget forkert og forbudt.
  
• Kæreste forhold kan være også problematisk. De kan have svært ved at sætte grænser, svært ved at knytte sig tæt til andre og svært ved at være kritiske over for, om kæresteforholdet er sundt og godt for dem. Ofte grunden til det er, at de er forvirrede omkring deres sociale relationer til mennesker rundt omkring dem.

Hvordan arbejder jeg med ovenstående problematikker:

First og fremmest, møder jeg min klient, lige der hvor vedkommende befinder sig og med den udfordring hun/han står i. Jeg tilbyder at møde klienten med en åben, nysgerrig og ikke-dømmende holdning.

Jeg vil også forsøge på at møde klienten med et empatisk, lyttende og rummeligt menneske, der selv har levet et liv med ’ups-and-downs’, livskriser, sorger og kender og har oplevet tvær kulturelle problematikker. Jeg vil derefter fokusere mig meget på at finde klientens egne ressourcer, hvilket vil give vedkommende mulighed for at begynde at ændre situationen.

Det vil på sigt gøre klienten mere glad og får mere energi og overskud til hverdagen. 

Jeg har tavshedspligt og taler ikke med andre om samtaler med mine klienter.