Blev din jul hjerternes fest? Eller hjerternes endeligt?

Skrevet d. 29-12-2021 19:12:22 af Vagn Kirkeskov - Coach, Kropspsykoterapeut, Parterapeut, Psykoterapeut, Stressterapeut

De fleste af os har store forventninger til julen, og den fælles glæde den burde skabe i familien.

At være sammen, mærke hinanden, opleve hinanden, sanse hinanden og udleve glæden sammen i parforholdet og familien, med børnene eller bedsteforældrene og bidrage til den fælles følelse af julen som hjerternes fest.

Men ikke alle oplever julen som en hjerternes fest.

Måske er man ikke sammen med den man elsker, men sammen med dem der forventer, at man bare er en del af deres tradition.

Eller sammen for børnenes skyld?

Eller sammen med familien, fordi der ikke er nogen andre at være sammen med?

Eller..?

Hvordan blev din jul? Glædelig? Fornøjelig? OK? Ligegyldig? Rædselsfuld?

Hvilke tanker gør du dig, om din egen rolle?

Hvad blokerede dig i at blive deltager i hjerternes fest?

Gamle minder? Gamle følelser? Eller..?


Det er aldrig for sent at gøre op med det liv, der har været, i forhold til hvordan livet er lige nu!

Det drejer sig om, at at skille nutid og fortid fra hinanden og forholde sig til det der engang var - på fortidens præmisser, og det der er i dag - på nutidens præmisser.


Mange hilsener om et Godt Nytår

Vagn Kirkeskov

Psykoterapeut/Samtalepartner/Forfatter til ”Livets labyrint”

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.