Praktiserende Akupunktører er en landsorganisation for registrerede akupunktører (RAB), som blev stiftet i 1991, med et formål om at få akupunktur anerkendt som behandlingstilbud i det danske sundhedssystem. Med behandling fra en af de Praktiserende Akupunktørers medlemmer kan man være sikker på, at der kun anvendes sterile engangsnåle, og at behandleren er veluddannet og godkendt som akupunktør samt godkendt som registreret akupunktør i Danmark.
Foreningens formål er:
- At samle og registrere uddannede TCM akupunktører, selvstændigt praktiserende og ansatte, der har akupunktur som hovederhverv i én forening, og som på optagelsestidspunktet opfylder PA's optagelseskrav.
- At varetage medlemmernes fælles faglige og økonomiske interesser.
- At yde medlemmerne generel vejledning og bistand i sager rejst af myndighederne.
- At medvirke til at bibeholde den høje faglige standard blandt medlemmerne ved at formidle oplysning om kurser af faglig interesse.
- At søge indflydelse og høringsret hos myndighederne vedrørende den fremtidige sundhedspolitik.
- At formidle information om akupunktur og få akupunktur udført af foreningens medlemmer, anerkendt som behandlingsmetode.