Dansk Sygeplejeråd (DSR) er en partipolitisk uafhængig fagforening, som arbejder med løn- og ansættelsesforhold samt organisatoriske interesser for sygeplejersker i Danmark. De har - som den eneste faglige organisation - forhandlingsretten, når det gælder overenskomster for sygeplejersker, som arbejder inden for det sygeplejefaglige område. Overenskomsterne sætter bl.a. rammerne for løn og arbejdsvilkår for sygeplejersker, der f.eks. er ansat i det offentlige. DSR's medlemmer omfatter både sygeplejestuderende, uddannede sygeplejersker og ledere.