Skrevet d. 28-4-2020 13:23:28 af Marianne Eikers - Psykoterapeut MPF, Stresscoach
Vækkeuret ringer, du langer bevidstløst ud efter lyden for at få den til at stoppe. Snooze. Det gør du nogle gange. Før eller siden kommer du dog op. Lidt for sent, lidt bagud fra start. Men der er ingen skade sket. Det er jo bare et ur. Og lidt tid du går glip af. Jeg kender det i hvert fald godt. Men forestil dig lige engang. Nogle gange gør vi det samme med vores følelser og sanser. Vi mærker noget. Det kan være en indre uro, en hovedpine eller at åndedrættet er oppe i brystet. Vi slår det hen. Ikke bevidst nødvendigvis. Snooze.
Det kan være uklare ansvarsområder på dit arbejde. En kommentar fra din chef, en ven eller din partner, som ramte dig, uden at du fik reageret. En utilfredshed eller tristhed, du har mærket ofte, men ikke har lyttet til. Det kan være summen af ting i dit liv lige nu, som er svære at overskue eller for meget, men som du alligevel synes, du burde klare. Måske har du ikke erkendt, hvor stor indvirkning har på dig. Måske kender du de følelser så godt og har aldrig prøvet andet. Det kan være du tænker: “Jamen, jeg skal bare liiiige, så kan jeg…”. Måske dulmer du det med Panodil, arbejder lidt mere, forsvinder ind i din telefon, tager et ekstra glas vin eller trøstespiser mere. Snooze. Det kan vi gøre længe. Altså, “snooze”. Nogle gange år! Også selv om kroppen bliver ved med at prøve at “VÆKKE” os.
Forskellen mellem dig og vækkeuret er “bare”, at du ikke er en død ting, der får et dask. Men DIG. Det er ikke bare tid, du går glip af ved at overhøre alarmerne, men dit overskud og livskvalitet. Det kan være alle mulige grund til at “snooze” sig selv. Det er sjældent, vi gør det bevidst. Ofte er der et dybereliggende mønster bag. Der er en grund til, at du ikke stoler på dine egne følelser. At du tilsidesætter dine egne behov for andres. Det kan være en gammel overlevelsesmekanisme. Det har givet mening engang. Det gør det ikke længere. For du føler dig ikke glad. Måske oplever du stress, angst, indre tomhed eller uro.
Har du “snoozet” længe nok? Lær at lytte til og sortere i dine indre alarmer. De vil dig det godt. Jeg vil gerne hjælpe dig.