Skrevet d. 15-11-2021 12:45:57 af Jimmy Hansen - Traumeterapeut, Sexolog, Psykoterapeut, Kropsterapeut
Ved du, hvor mange systemer stress involverer og præger?
Altså virkelig, virkelig ved det?
Jeg ved ikke, om jeg virkelig, virkelig ved det, men efter denne weekends undervisning på Center for Ernæring og Terapi i omtalte emne, er jeg blevet rystet over omfanget. Fra mine terapeutiske uddannelser har jeg skolelært, hvordan kortisol – den store kort- og langstidsstressor – kan blive alt for dominerende og bedrive skade vidt og bredt. Og at terapeutiske interventioner i forhold til stress (selvfølgelig) handler om at skabe andre miljøer end det stressprovokerende og forhåbentlig som konsekvens opleve, hvordan kortisolniveauet lægger sig. Men at stress er ansvarligt for SÅ mange kaskader af fysiologiske uhensigtsmæssigheder, kom alligevel lidt bag på mig.
Derfor lige et par ord om mine nyvundne opdagelser (det skræmmende), og hvordan det kan bruges konstruktivt i en ernærings- og terapeutisk kontekst (det håbefulde), når alle os stressramte danskere (12 procent af befolkningen) skal finde hoved og hale i, hvordan vi kommer os fra stressen.
Jeg undskylder på forhånd, hvis det bliver en kende for science-nørdet, så jeg skal nok forsøge at levere følgende afsnit i den korte - og lette - version.
Så.
Der er tusind steder at starte, når vi skal smide sprog efter dette fænomen, så lige nu føler jeg for at kaste mig over vores mikrobiom. Vidste du, at der er mange, mange flere bakterier i vores krop end antallet af celler? Og at 36 procent af de metabolitter, som flyder rundt i vores blod, kommer fra bakterierne? 36 procent. Det er alligevel noget. Det vil med andre ord sige, at en stor del af ”hvad vi på kryds og tværs er”, er at henføre til, hvordan vores mikrobiom fungerer. Så hvis vi har et dårligt fungerende mikrobiom (dysbiose), lægger vi i kakkelovnen til ”dårlige” bakterie-metabolitter og dermed skæve påvirkninger. Som eksempel kan jeg nævne vores vigtige signalstof serotonin (en neurotransmitter med mange funktioner, og som ikke mindst er i fokus, når vi taler om depressioner), som i høj grad dannes ud fra tryptofan, og som også i høj grad dannes ud fra bakterien bifidobacterium infantis, og som altså er at finde i vores tarme. Så når vi tuller rundt med dysfunktioner i disse lag, skaber det unaturlige forekomster af omtalte bakterie, hvilket får betydning for vores krops evne til at danne serotonin. Så i dette åndedrag kunne man vel godt spørge, om det ikke var smart også at fokusere på ernæring og tarmbakterier, når vi arbejder med depressioner, i stedet for ensidigt at tænke ind i kure med antidepressiver.
Nå.
Ja.
Alt sammen med stress som starter, og alt sammen med mulighed for at træde ind i endnu flere dårlige og skæve cirkler som beskrevet med den øgede smerteopfattelse. Altså hvor vi begynder at spise for meget medicin eller kaster os ud i for mange stimulanser (kaffe, smøger, alkohol, sukker) eller slet og ret brænder ud.
Ovenstående er kun en takt slået an i forhold til mikrobiom. Kun en takt. Og hvad der sker med vores hippocampus, vores binyrer, vores præfrontale cortex, vores limbiske system, vores lille årvågne amygdala, vores hjerte, samt alle vores psykologiske/følelsesmæssige/relationelle omstændigheder osv. osv., kræver et andet sprog, og kommer ligeledes med alverdens negative konsekvenser.
Så… what do to?
Vi skal simpelthen hæve barren, hvad angår at være alvorlige omkring denne sygdom. Vi skal virkelig, virkelig begynde at lytte aktivt, når krop og sind begynder at stress-kalde på os.
I min butik, hvis jeg lige skal gøre lidt blogg-reklame for mig selv, handler en stressbehandling først og fremmest om at være åben for, at stress kan være talende i mange systemer på en gang, og at disse systemer gensidigt påvirker hinanden. Det betyder med andre ord at undgå at have store gyldne systemer for, hvad der er den rigtige stressbehandling. Men at være individuelt orientereret. Hvad der er den rigtige behandling for din kollega ved hæve-sænke-bordet ved siden af dig, behøver ingenlunde at være rigtigt for dig.
Et eksempel er på sin plads. Hvis du i lang tid har levet efter SAD (standard american diet, hvor der er meget lidt grønt og meget lidt fokus på fibre, sunde fedtsyrer, gode kulhydrater osv.), vil det være oplagt at tænke ”fattigt mikrobiom” ind i din behandling. Så hvis du begynder at spise flere grøntsager, være mere fokuseret på præ- og probiotika (måske via både kost og tilskud), at du får spist langt flere fibre og indtager gode olier (hørfrøolie, avokadoolie, olivenolie, MCT-olie) vil det hurtigt skabe et bedre tarmmiljø og dermed hurtigt kunne nedbringe mængden af skæve inflammationstilstande, så immunforsvaret er mindre på arbejde, og du dermed begynder at få mere energi. Og med et andet energiniveau i hånden, kan du/vi bedre træde ind i de psykodynamiske dimensioner og drøfte, hvordan du måske ikke er verdensmester i grænsesætning eller måske ikke er verdensmester i at skabe ro eller måske ikke er verdensmester i at sørge for indimellem at tage i Frederiksberg Kurbad og slappe maks af.
Og omvendt.
Når du får et terapeutisk møde ind i det bævrende, ind i det usikre og ind i skammen over alle de ting, du ikke er god nok til (at være perfektionistisk) vil vagusnerven ”blive glad” og belønne dig med en roligere mave og et bedre tarmsystem.
Og således handler det om at få skudt sig i retning af positive og konstruktive cirkler, i stedet for kontinuerligt at blive trukket ned i dyndet af de syrlige og toksiske stresscirkler. Så. Den ernæringsmæssige vinkel kan med andre ord være et vigtigt redskab i stresshåndtering. Dette sammen med ”retten til” at udtrykke sig fra et inderligt sted.