Skrevet d. 27-2-2022 16:47:32 af Jimmy Hansen - Traumeterapeut, Sexolog, Psykoterapeut, Kropsterapeut
Ja, dette element er givetvis mest henvendt til de af os, som har udfordringer med porno, herunder seksuelle problematikker og måske endda traumatisk seksualitet.
Seksuelle fælder
To af mine yndlingssexologer er det norske ægtepar Elsa Almås og Esther Pirelli Benestad. Deres bog ”Sexologi i praksis - 2010” emmer af lødig sexologisk viden, menneskelig indsigt og spændende ideer til terapeutiske interventioner i sexologiske sammenhænge. Alt sammen iklædt en stor portion empati. Jeg er ikke altid enig i deres behandlingsforslag, men bogen er god at blive klog af. I afsnittet ”den seksuelle fælde” (side 243) beskriver de, hvordan følelsesmæssige behov kan kobles sammen med seksuelle behov, og at man derved kan søge tilfredsstillelse gennem seksuelle ritualer. ”Og når et tændingsmønster således ikke er egnet til at håndtere de følelsesmæssige behov, kan vedkommende blive fanget i gentagende forsøg på at løse et problem via en ubrugelig metode”, som de skriver. Det er i høj grad hovedet på sømmet for mange af os pornoafhængige (med de forskellige seksuelle og følelsesmæssige udfordringer, der i øvrigt følger). Jeg vil skynde mig at sige, at jeg ikke tror på, at man partout har et problem, bare fordi man ser porno. Porno kan være et skønt og virksomt middel til alt muligt. Men for en procentdel af os brugere bliver det til et problem. Faktisk et ret stort et. Og det af mange årsager. Ikke mindst fordi porno i disse net-tider bugner med muligheder. Og fordi den viste seksualitet iklædes så mange kulører, at man i lang tid ad gangen holdes fanget i en slags låst tilstand, hvor der frigives store mængder dopamin. Dopaminmængder, som skaber afhængighedstilstande.
Den besværlige gentagetvang
Men tilbage til nordmændene. Virkeligheden for mange pornoafhængige er netop, at de er havnet i fælder, som ikke tjener dem. Og desværre fælder, som er yderst vanskelige at bryde ud af. En typisk fælde handler om, at følelsesforvaltningen er skæv, så i stedet for at håndtere denne skævhed, tyr man mere eller mindre til tvangspræget brug af porno. Men det løser ikke skævheden. Ofte tværtimod. Og hvis der tillige er traumer indover, kan der virkelig lægges i kakkelovnen til besværligheder, for når skæv seksualitet podes med et af traumers besværlige ”skyggesider” nemlig gentagetvang, er problemstillingen kompleks på kompleks. 54 er valgt, fordi det var det antal pornofri dage, undertegnede var på, da jeg gik i gang med dette skriv. Og så er det i øvrigt et meget fedt tal. På en eller anden måde er tallet 54 cool. Nå. Som det fremgår alle mulige andre steder på nettet og i danske medier, har jeg selv været ramt af en tvangspræget brug af porno i mange år. Seriøst mange år. Så fra mine egne blodårer kender jeg fornemmelsen af at blive tage til fange, af at havne i trancen og af at foregøgle mig alt muligt positivt ved det at se porno – altså imens det står på - og så bagefter føle mig fuldstændig bombet. Og jeg har prøvet alverdens ting og sager for at føre et liv, hvor jeg kan se porno, uden at den tvangsprægede dimension træder ind over. Og det kan jeg bare ikke. Det er komplet umuligt. Der er simpelthen noget med brug af porno som anker ind i traumer, der gør det uopnåeligt nogensinde at få et afslappet forhold til det. I hvert fald for mig, og de efterhånden mange, mange mænd jeg har haft kontakt til via terapi og grupper. I dag betragter jeg det således på samme måde, som man anskuer et rygestop. ”En gang ryger, altid ryger”, som er et af de slogans, Rygestopkonsulenterne benytter sig af (et konsulentfirma, jeg er tilknyttet). Når først nikotinen – som ligner acetylkolin til forveksling – har præget eller mærket vores receptorer på den modtagende ende af cellernes synapsekløft (det er via denne kløft, at vores millioner af hormonelle og neurale kommunikationer i hjernen foregår), vil de altid være mærket. Det betyder, at man godt kan gå røgfri i fire år, men tager man bare et enkelt hiv af en cigaret, vækkes alle disse mærkede dele af receptorerne, og på et øjeblik er man full blown tilbage til samme rygetrang og samme lyst som inden sit rygestop. Det er alligevel lidt vildt.
Løgne og narcissisme
Min tese er, at det forholder sig på samme måde med tvangspræget eller traumatisk brug af porno. At i samme øjeblik, man dvæler ved disse billeder, vækkes hukommelsesspor, limbiske dopaminveje og neurale belønninger på en måde, hvor ikkestyringen tager over. Og hvor man i løbet af et kort øjeblik havner i pornotrancen med alle de finurligheder af individuel art, den bringer med sig: Løgne, narcissisme, depressioner, opretholdelse af dårlig skam, toksiske relationer, selvmordstanker, dårlig livsstil, dorske sind og ingen kontakt til sit hjerte. Så for de af os, som har været eller er ramt af denne uheldige seksuelle lægning, er der på den lange bane kun en vej, og det er afholdenhed. På den korte bane kan det terapeutisk set sagtens give mening at ”få lov til” i nogen grad at fortsætte med porno, eftersom det er svært med et clean cut, og fordi pornosiden kan rumme en ”skatkiste” af nødvendig viden (læs evt. denne artikel om, hvordan porno som et fernis dækkede over en sorg over at have mistet sin far). 54 dage er blot et forslag. Det kan også være 90 dage, som Nofab-gutterne foreslår. Tanken er, at når vi lægger stoffet fra os, bliver vi ædru. Og fra denne ædruelighed kan vi begynde arbejdet. Arbejdet med at finde hoved og hale i begyndelse, afhængighed og ønsket fremtid. Efter de 54 dage kommer der 54 dage mere. Og så fremdeles. Og på et tidspunkt har pornoen ikke længere et træk i en. På et tidspunkt lever man et liv, hvor det ikke længere er relevant at holde sig til et bestemt antal dage, fordi der vitterlig er trukket nye neurologiske kabler i ens indre landskaber. Kabler, som er givet ved de værdier og behov, man måske langt indeni hele tiden godt har kendt til, og som langt opvejer ”fordelene” ved det at svømme rundt i pornotrancen.