SKAM – NÅR DU SER DIG SELV GENNEM ANDRES FORDØMMENDE ØJNE

Alle oplever skam. Der er dog store forskelle på, hvordan vi hver især oplever den, og hvordan den udtrykker sig på arbejdspladsen og derhjemme.

Der er forskel på sund skam, der hjælper os til at regulere vores sociale adfærd og den usunde, der kan være ødelæggende for vores velvære og påvirker os negativt i sociale sammenhænge.

Det kan være meget hjælpsomt at  forstå nogle helt basale psykologiske mekanismer om skam, og hvordan du griber den an, når du møder den. Både i dig selv og hos andre.

Dette indlæg giver dig et perspektiv på, hvad skam er, hvordan du identificerer det og hvad du skan gøre for at arbejde konstruktivt med skam.

Først en kort definition af skam

Skam er en medfødt evne. Det er en helt uundværlig egenskab, hvis formål er at sikre vores overlevelse i flokken. Det er vores evne som menneske til at betragte os selv udefra, der er grundlaget for skam.

Skam handler om væren. I modsætning til skyld, der handler om gøren.

Skyld: Jeg har gjort noget forkert. Skam: Jeg er forkert.

Skam kan bedst beskrives som en intens og ofte smertefuld følelse eller oplevelse af at være mangelfuld og derfor uværdig til kærlighed og tilhørsforhold i flokken.

Man kan også sige at skam altid er relationel, idet den handler om, hvordan vi ser os selv gennem andres øjne.

Den sunde skam

Når man skal prøve noget nyt i relation til andre mennesker, fx starter på en ny arbejdsplads, ny opgave eller afprøver en ny ide, så er skam en sund følgesvend. En advarselslampe, der fortæller, at man skal passe lidt på og ikke gå for langt ud over egne grænser. Det kan være den fornemmelse, der fortæller, at man skal læse signalerne i rummet en ekstra gang, justere sin adfærd, bede om hjælp eller feedback.

Med andre ord er sund skam en vigtig fornemmelse i sårbare situationer, hvor man lærer at justere sin adfærd.

Den usunde skam

Bliver man i sin opvækst ikke i tilstrækkelig grad mødt af sine omsorgspersoner og af omgivelserne i forhold til sit udviklingsbehov, vil man udvikle usund skam i større eller mindre grad. Man lærer at se sig selv gennem andres fordømmende øjne. Som værende forkert. Man udvikler forsvarsmekanismer, som på det tidspunkt hjælper en til at overleve, men som er uhensigtsmæssige i voksenlivet.

Man kan sige at skam her udtrykker sig i lavt selvværd – altså væren, ens ret til at indgå ligeligt i fællesskabet. Og det kan være, at man skal bruge hjælp til at arbejde med selvværdet, hvis det forhindrer en i at leve det liv, man gerne vil leve.

Skammens udtryk

Skammen udtrykker sig igennem adfærd. Måden man interagerer socialt. Da den er en ulidelig fornemmelse (især den usunde), udvikler man strategier for at fjerne sig fra den. Disse strategier kan fx være:

1. Perfektionisme

Hvis man gør det perfekt, så er der ikke nogen, der kan sætte en finger på en. Måske kan man helt undgå at gøre noget, med perfektionisme som undskyldning, så risikerer man jo ikke noget. ”Det (jeg) er ikke godt (god) nok”

2. Angreb mod andre (projektion)

Når andre er forkerte, så er det jo ikke en selv den er gal med. Fokus flyttes væk og over på en anden.

3. Overudviklet hjælpegen

Hvis man overdrevent fokuserer på andre, så mærker man ikke at man er forkert og måske får man ovenikøbet en skjult fornemmelse af at være bedre end andre.

4. Undgåelse

Når man hele tiden holder sig selv beskæftiget med aktivitet og arbejde, så slipper man for at mærke noget.

5. Selvanklage

Man er først og størst til at fordømme sig selv. Andre kan ikke gøre mod en hvad man allerede selv har gjort. Man bevarer dermed kontrollen.

6. Mobbe de andre

Hvis jeg mobber en anden og får andre med på det - så er de fordømmende øjne jo ikke længere på mig. Hvilken lettelse!

7. Skamløshed

Kan man helt udgå enhver form for skamfølelse? Så kan man jo gøre hvad som helst og være ligeglad med konsekvensen. Måske kan man ligefrem blive præsident i USA.

Arbejdet med skam

Det kan være sundt at give sig selv et eftersyn. Kan du fx genkende nogle af de adfærdstræk, som tidligere beskrevet? Og er du opmærksom på, hvornår de træder i kraft, eller hvad der trigger dem? Det kan fx være bestemte typer personer, autoriteter eller situationer.

En anden vej at gå er at spørge dig selv: ”Er jeg god nok?”. I stedet for at prøve at overbevise dig selv om at du er det, så prøv at gå en anden vej. Sig Nej. Tag dig selv og dit budskab alvorligt. Måske opdager du, at du ikke er god nok til de standarder og krav, du selv stiller op for dig selv. Måske du kan give de standarder og krav, du stiller dig selv et eftersyn. Når du kender dine egne træk bedre, undgår du bedre, at de leder dig til uhensigtsmæssig adfærd, og du vil du bedre kunne identificere dem, når de er på spil hos andre

Skam forsvinder i mødet med andre

Den gode nyhed er, at skam ikke overlever at blive set på.

Når du bliver mødt i din skam, får sat ord på det sårbare og forstår den bedre, så vil den opløses. Den fantasi man får bygget op og nærer igennem følelser og tanker bliver punkteret. 

Over tid vil den blive lettere at genkende og gøre noget ved. Den vil i sidste ende blive til at leve med og opleves som en sund følgesvend, der vil dig det bedste, efterhånden som du lærer at forstå den som en advarselslampe.

Du lærer at se dig selv med kærlige øjne.