Forældre med børn og parforholdsproblemer

Skrevet d. 10-9-2021 20:17:13 af Pas Paladino - Coach, Mentor, Datingcoach, Mentaltræner, Kærlighedscoach, Parcoach, Enneagram coach, Parterapeut, Sexolog

Forældre med børn og parforholdsproblemer


Som forældre kan det være udfordrende at navigere imellem rollerne som henholdsvis far/mor og mand/kone.

Ofte finder vi os selv fanget i én af kategorierne.


Måske er kvinden fanget i moderrollen som hun har overfor barnet og har svært ved at slippe den, når det så er tid til at være mand og kone? Det får måske manden til at føle sig overset, glemt og giver ham måske følelsen af at have mistet kvinden som han forelskede sig i, for nu er hun hele tiden mor. Han savner måske, at kvinden skuer op for hendes begær til ham og viser hendes lyst og feminitet ligesom før hun blev mor. 


Måske er manden fanget i rollen som mand og har svært ved at indfinde sig i fader rollen. Det giver måske frustrationer hos kvinden, som måske synes, at hun står med det hele selv og det føles muligvis endda som om, at hun har fået en teenager som mand, det vil feste, ud med gutterne og lave alt det som han plejede, inden de fik børn? 


Mange af de problemer og uhensigtsmæssige dynamikker hos forældre med børn, resulterer ofte i:

  • flere skænderier
  • frustrationer
  • nedsat sexlyst
  • følelsen af at glide fra hinanden og miste connection
  • følelsen af at kærligheden ikke er på det niveau den var engang
  • følelsen af at der er gået hverdag i den


Det første skridt på vejen til at ændre problemet, er at italesætte dine følelser. Husk at bliv på egen banehalvdel og fortæl din partner, hvad det der sker imellem jer, gør ved dig. Og lad derefter din partner fortælle hvordan han/hun oplever situationen.


Derefter er det vigtige næste skridt, at finde ud af hvordan i vil prøve at løse problemet. Vil i selv prøve at løse det eller vil i have en professionel person ind over, som har kendskab til parforholdsproblemer der kan opstå som forældre med børn?


Når i har besluttet jer for hvilken vej der giver mening for netop jer, så bliv enige om valget og giv det et helhjertet forsøg.


Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke!


Mange hilsner

Pasquale Paladino, Parterapeut & Sexolog

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.