Skrevet d. 15-5-2020 13:17:09 af Christin Walter - Coach, Mentor, Parterapeut, Stressterapeut, Søvnterapeut, Stresscoach, Sexolog, Familieterapeut/-rådgiver, Bio-neurofeedback behandler
Kender du det?
Når mere aldrig er nok?
At dyrke sport har mange fordele, inklusiv en bedre fysisk form, en bedre fremtoning og giver flere positive følelser. Men kan træning blive for meget - altså skadeligt?
Det kræver som regel tid og indsats at begynde at træne. Det kræver meget selvkontrol og viljestyrke at gøre træning til en vane. Når vi har gjort det til en vane, kan det blive en uerstattelig hobby i vores liv. Man kan for eksempel blive afhængig af at løbe. På den måde kan træning blive skadeligt. Faktisk, hvis træning bliver vores livs fokus, kan det blive en besættelse. Træning vil aldrig være nok til at tilfredsstille os, og vi vil konstant hige efter mere. Vi vil faktisk hige efter det "morfin" tilskud vi får gennem kroppens eget "morfin-producent": Endophinerne.
Fordele ved at løbe Træning bidrager til et bedre helbred og et bedre sexliv. På den anden side, hjælper det med at forebygge kardiovaskulære problemer, samt andre kroniske sygdomme. Det reducerer også risikoen for at lide en tidlig død. Træning forbedrer også humøret, og det fremmer positive følelser. Ydermere, påvirker det vores søvnkvalitet.
Men hvad er fordelene ved løb i særdeleshed? “At løbe langt og hårdt er et ideelt antidepressiv, da det er hårdt at løbe og have ondt af sig selv på samme tid.” -Monte Davis- Denne aktivitet kan skabe en eufori, kaldet runners high. “Runners high” er et fænomen, som forskere har studeret grundigt. Det er en neurologisk belønning, der opstår efter at have løbet lange distancer. Dets effekter er klare. Det forbedrer humøret, og skaber en følelse af velvære, mens det også mindsker enhver form for smerte (Endophin -kroppens morfin).
Hvordan kan vi stoppe med at være afhængig af at løbe?
Hvordan kan løb, en fordelagtig adfærd, blive afhængighedsskabende og skadelig?
Realiteten er, at løb involverer en række af fysiologiske, psykiske og sociokulturelle faktorer, der bidrager til dets farer. “At lægge kilometer ind i din daglige træning, er som et sætte penge i banken. Du starter med at få renter tilbage med det samme.” -Hal Higdon-
Når vi tager neuroscientist brillene på og ser på dette bio-psyko-socialt i en kulturel kontekst så kommer nedenstående op. På det fysiologiske niveau, bliver det endogene opioidsystem i vores krop aktiveret. Opiodstoffer bliver aktiveret, og dette bidrager til en smertestillende effekt og en forøgelse af emotionel velvære (samt en morfin lignende afhængighed) På det psykiske niveau, starter de faktorer, der påvirker denne proces med, hvordan løb forbedrer vores sindstilstand. Tanken, oplevelsen, følelsen om én selv højnes.
At løbe på regelmæssig basis fører til en forøgelse af selvværd og selvtillid, og det styrker også de sociale relationer. Afslutningsvis, har de sociokulturelle faktorer, forbundet med det “ideelle” kropsbillede, en stor indflydelse. Vi ser løb, som en måde til at få den perfekte fysiske form.
Faren er, at løb kan blive et værktøj til at opnå et utal af personlige fordele, såsom en bedre krop. - eller et bedre job. For har du løbet marathon modsat den anden kandidat, falder valget nemmere på dig, da du har gjort noget - udholdt, gennemført, præsteret. Eller højne den sociale anerkendelse, for nogen vejer og måler fx. på facebook på, hvad andre gør - og hvad de, når eller ikke når i mål med.
Hvad opnår du fx. ved at poste dit løb via din momondo app?
Løber du for egen fornøjelse eller for andres anerkendelse?
Er det bedst at være en del af flokken - som har løbet marathon eller ikke?
Hvornår bliver man afhængig af at løbe?
Først og fremmest, er en løbevane ikke nødvendigvis dårligt. Faktisk, hvis du har en regelmæssig og balanceret rutine, kan du få gavn af dets positive aspekter uden at skade dig selv. “Alle, der har løbet før, ved, at dets vigtigste værdi er, at det eliminerer spændinger og forløser andre bekymrende ting, som de kan medbringe.” –Jimmy Carter–
Afhængigheden opstår, når vi ikke længere træner for fornøjelsens skyld. I stedet, bliver det en pligt, en besættelse, der dominerer vores rutine. Derfor, mister vi evnen til at kontrollere denne adfærd. Det øger vores risiko for at blive skadet og føle ubehag.
Vi er bare sjældent klar over det (i bevidstheden) eller fornægter det.
Desuden, når vi konfronterer en afhængighed, bliver vores adfærd generelt ændret, fordi vi føler, vi er nødt til at træne. (gerne med overbevisningen - jeg får det godt!) Derfor, bliver vi mere angste og irritable på andre områder af livet. Disse andre områder kan blive skubbet til side, mens løb tager forreste række.
Vores sociale liv, familieliv og arbejdsliv kan blive svækket, fordi vores hovedmål er at løbe, selvom det betyder, at vi skal sætte ting til side, som tidligere var vigtige for os.
Dette er sjældent bevidst. For bevidst er vi de GODE, SUNDE, løbende mennesker, så det er ofte først sent - til tider, for sent vi vågner op, stopper op - og virkelig NYDER NUET og de for os væsentligste eksistentielle værdier. - og andre gange bliver vi først levende, når vi er døende.
Og som det ses herunder er der forskellig holdning til løb, kroppen, hormoner, mm.
Så når du tør, så stop op og MÆRK efter, hvad der er bedst for dig, som det unikke menneske du er.
TAK.