Gør samtalen med din date/kæreste mere spændende

Skrevet d. 24-2-2021 11:05:03 af Pas Paladino - Coach, Mentor, Datingcoach, Mentaltræner, Kærlighedscoach, Parcoach, Enneagram coach, Parterapeut, Sexolog

Spændende samtaler


En samtale hvor du IKKE har den personlige vinkel på det du siger, altså når du ikke taler om noget ud fra dig selv, så bliver samtalen mindre spændende for den du snakker med.

Jeg vil måske endda gå så langt som at sige at samtalen kan blive næste kedelig, hvis ikke du tager det du siger ”hjem” og taler ud fra din oplevelse i stedet for om en generel opfattelse og blot deler viden på en upersonlig måde.


Hvordan: Undgå generelle termer som ”man” og fortæl i stedet hvad du synes, tænker, føler, gør ved dig omkring det du fortæller.

Du deler altså din egen vinkel på det ”man” siger. Du kan stadig fortælle det samme, men du fortæller det på en personlig måde og taler ikke bare om generelle ting og tørre facts.


Lad mig give et eksempel


Fortælling #1:

”Man ved, at grunden til at sand fra ørkenen i Sahara kan blæse hele vejen til Danmark er, at vinden tager sandkornene højt op i luften og dermed kan løfte sandet hele vejen til Danmark. Man siger at det sker 4 gange om året. Man skulle jo tro at det slet ikke kunne lade sig gøre.”


Hvis du i stedet taler ud fra dig selv, altså fortæller hvad du synes om det du siger og i stedet taler om ”mig”, ”jeg” og deler din personlige holdning, mening eller oplevelse omkring det, så bliver det meget mere personligt, og derved også mere spændende at lytte til.


Samtale #2:

”Jeg blev helt paf og kunne næsten ikke tro mine egne øjne, da jeg læste grunden til at sand fra ørkenen i Sahara kan blæse hele vejen til Danmark! Jeg synes at det er så utroligt, at vinden tager sandkornene højt op i luften og dermed kan løfte sandet hele vejen til Danmark. Og jeg kan slet ikke forstå, at det sker 4 gange om året. Jeg troede simpelthen ikke at det kunne lade sig gøre.”


Hvilken fortælling synes du er mest spændende at høre om? Samtale #1 eller Samtale #2 eller måske er begge lige spændende eller kedelige for dig?


Pasquale Paladino

Dating Coach & Parterapeut

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.