Er du bange lige for tiden?

Skrevet d. 30-11-2021 13:02:48 af Andreas Mouritzen - Psykolog, Mindfulness instruktør

Utryg, uro og angst


Lige for tiden oplever mange utryghed, frygt og endda angst. Det sker simpelthen i forhold til corona og debatten om vaccine. Nogle mener det ene og andre noget andet, og efter sigende er der ikke plads til begge. 


Så folk føler sig forkert og føler sig utryg, fordi det ikke er til at vide hvad der er rigtigt. 


Her vil jeg gerne tilbyde et perspektiv, så det måske bliver nemmere at navigere i for dig, i hvert fald indvendigt. 


Forestil dig at Jørgen og Yrsa er kærester. De er begge 18 år. Nogle gange kan Jørgen godt lide at hænge ud med gutter og gå i byen. Yrsa bliver her ret bange for, hvad der mon kan ske, hvad nu hvis Jørgen bliver vild med en anden pige og ikke gider mig mere, tænker hun. Det kan reelt ske, og det ønsker hun ikke. 


Så vil hun føle sig utilstrækkelig og forkert. 


I stedet finder hjernen på en strategi så hun kan undgå det. Hun laver drama, skænderier og bliver jaloux. Jørgen tænker, at når det betyder så meget for hende, så bliver han da bare hjemme, det er trods alt vigtigere at hun har det godt. 


Hvad sker der så efter 3 mdr med den her strategi? 


Jørgen går, fordi gider det ikke mere. Han har måske ikke fundet en anden, men har synes i hvert fald at Yrsa ikke er god nok mere, og så smutter han. Og Yrsa står tilbage og siger, hvad sagde jeg. 


Men derfra, hvor vi kigger kan vi se, at hun selv har skabt det, ved at forsøge at undgå det. 


Det fortæller os, at hvad end vi forsøger at undgå. De strategier vi anvender virker på meget kortsigt, men på lang sigt ender det faktisk med at skabe det vi forsøger at undgå. 


Jeg håber at det kan give dig et perspektiv der giver mening til, hvordan du kan navigere corona, på en måde der er rigtig for dig. 


Hvis du ønsker hjælp til mere, så skriv endelig til mig her, så finder vi tid til en kort snak, helt gratis!

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.