Lidt om spiseforstyrrelser, fakta og lidt selvhjælp

• Vidste du at 75000 mennesker i Danmark har en spiseforstyrrelse?
• At det hovedsageligt er kvinder, som får en spiseforstyrrelse?
• At et stigende antal kvinder får en spiseforstyrrelse?

(Kilde: Foreningen for spiseforstyrrelser og selvskade)

Det betyder at der er mere og mere behov for tilgængelig hjælp, selvhjælp og fakta om, hvad det vil sige at have en spiseforstyrrelse.

Man kan sige at spiseforstyrrelse er en tidstypisk lidelse. At i takt med vores moderne samfund udvikler sig, er der flere og flere kvinder, som udvikler risikoadfærd for at få en spiseforstyrrelse. Det kan være svært at pege på, hvilke tendenser der præcist bidrager til at kvinder i stigende grad bliver syge – eller om vi samtidig også er blevet bedre til at diagnosticere psykiske sygdomme. Meget peger i hvert fald på, at de tendenser der rører sig, kan være med til at påvirke at kvinder udvikler risiko adfærd i større grad.

Hvad er en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er selvskadende adfærd, der skader kroppen indirekte. Det kan blive livstruende over tid og mere kompleks. Der findes flere typer spiseforstyrrelser, som er beskrevet i ICD-11 diagnosesystemet, og disse behandles i psykiatrien.

Udover psykiatrien kan også søge hjælp hos praktiserende psykologer og psykoterapeuter, som har ekspertise og kendskab til spiseforstyrrelser.

Typer af spiseforstyrrelser:

• Anoreksi
• Bulimi
• BED (Binge Eating Disorder)
• Megareksi
• Ortoreksi

En spiseforstyrrelse er en mestringsstrategi, hvor det handler om at have kontrol over sin vægt.

Når der er kontrol til stede, kan adfærden føles positiv for den, som har den.

Det er et paradoks, fordi adfærden over tid eskalerer, og den spiseforstyrrede person mister kontrollen.

Når kontrollen ikke er der, kommer der følelser til stede, følelser som fx skyld og skam er meget almindelige.

Disse følelser fører tilbage til behovet for at få kontrol, og man kan sige at adfærden nærmest starter forfra.

Der er tale om et afhængighedsforhold.

En ond cirkel som kan være svær at bryde ud af.

Årsager eller vedligeholdende triggers

Behovet for kontrol opstår som en copingmekanisme i situationer, der skal ”håndteres”. Situationerne kan man også se som triggere eller årsager, de er uoverkommelige for den spiseforstyrrede men håndterbar for det almindelige raske menneske. Samtidig er de med til at vedligeholde adfærden. Det er ikke muligt at skærme sig og leve et liv uden den slags modgang, da det al sammen er en del af livet. Derfor handler det om for den spiseforstyrrede person at lære at være i disse situationer uden at skade sig selv, når den spiseforstyrrede person er klar til et liv i bedring.

De omtalte situationer kan være:

• En måde at regulere følelser og tanker
• Ensomhed
• Selvværd, selvhad og selvkritik
• Psykiske lidelser i familien
• Svære traumer fra barndommen
• Overordnet tristhed og manglende lyst
• Svært ved 1-til-1 relationer

Situationer hvor der opstår smitteeffekt er også en trigger, der vedligeholder adfærden. Med smitteeffekt skal det forstås som en slags fællesskab, hvor man udveksler trends, tips og tricks til selvskadende adfærd. Det foregår gerne skjult, da lidelsen for det meste er en skjult adfærd, fx kan det opstå i selvhjælpsgrupper eller gruppeterapi, hvor flere spiseforstyrrede personer er samlet et sted eller i diverse online fællesskaber. Det kan være svært at forstå, at personer som er i grupper for få det bedre, også udveksler tips til at vedligeholde sygdommen yderligere.

Det er et paradoks og det siger noget om kompleksiteten i at have en spiseforstyrrelse. Har man en spiseforstyrrelse, kan man føle stor ambivalens over at skulle blive helbredt. Der opstår et afhængighedsforhold til spiseforstyrrelsen, som beskrevet tidligere i artiklen.

Copingmekanismer

Copingmekanismer kommer også til udtryk på andre måder end spiseforstyrrelser. Fx misbrug, afhængighed og andre typer selvskadende adfærd, som spænder bredt fra uskyldig neglebidning til cutting.

For at være i risiko for at få en spiseforstyrrelse, kræver det at man først har udviklet risikoadfærd for dette.

Hvad er en risikoadfærd?

Risikoadfærd er en række symptomer, som udgør den målgruppe, der er disponibel for at få en spiseforstyrrelse. Det forklarer bl.a. hvorfor nogle har større tilbøjelighed til at få en spiseforstyrrelse og hvorfor andre ikke har, selvom de lever under samme påvirkning.

På en kortlægning om målgruppen Socialstyrelsen har lavet, har man set et sammenfald på at flere tidlige tegn på risikoadfærd. Set ud fra de neurologiske niveauer (som er de briller jeg har på, fordi jeg anvender NLP i min praksis), befinder problematikkerne for risikoadfærden sig på alle niveauer.

Dvs. at en person i denne målgruppe, kan have problemer relateret til hinanden både i sine omgivelser, adfærd, evner, værdier, overbevisninger og på sin identitet.

Eksempler:

• Dysfunktionelt hjem, skole eller jævnaldrene
• Personen trækker sig fra det sociale
• En oplevelse af uoverkommelige krav og præstationer
• Et stærkt ønske om kontrol
• At være socialt fravalgt, fx mobning eller på anden måde

Der er flere steder at arbejde terapeutisk og der forefindes ikke en bestemt opskrift på, hvordan man får behandlet en spiseforstyrrelse.

Har du en spiseforstyrrelse?

Har du en spiseforstyrrelse og er du klar til arbejde med den? Så er det bare med at finde en terapeut du har tillid til og vil gå hele vejen med. Tillid er alfa omega.

Det kan også være du på en eller anden måde føler dig delvis klar.

Altså måske ikke føler dig klar, som i at slippe spiseforstyrrelsen, ligesom man vil slippe cigaretter fx, men at du er klar til at gå mod bedring. Bedring er abstrakt, men der er sikkert et eller flere områder i dit liv, du vil kunne arbejde med. Fx dit selvværd, dine overbevisninger, sociale færdigheder, angst eller noget femte. Noget som relaterer sig til dig, som noget der skal ”håndteres”.

Start et sted, der giver mening for dig.

Det kan også være det giver mening at starte med, at øve dig i at være bevidst. At blive bevidst om hvad der sker i dig, når du står i problemfyldte eller svære situationer.

Eller lav en tankeøvelse: Hvem er jeg uden spiseforstyrrelsen?

De bedste hilsner Julie