Den virkelige årsag til stress – og hvad du selv kan gøre

Skrevet d. 16-9-2020 15:38:12 af Stine Abell - Coach, Mentor

Stress er et begreb vi i flæng bruger til at beskrive mange forskellige tilstande. Nogle taler om sig selv som stressede hvis de har travlt, nogle får stress fordi de skal være sammen med mennesker der ”trigger” dem, nogle føler stress når de skal præstere. Andre kan ikke sætte ord på, men bare fornemme, at de har en oplevelse af stress i kroppen.

Stress er en tilstand som skubber til vores fysiske og mentale balance. Og på den måde er alle beskrivelserne ovenfor rigtige. Stress er desuden en naturlig tilstand vi kommer i flere gange i løbet af en dag. Og vores krop og system er designet til at finde tilbage i balance efter en stressbelastning.

Hvad er problemet så? Problemet omkring stress opstår, når vi ikke kommer tilbage i balance igen. Når stress-tilstanden hele tiden skubber til balancen, men vi ikke har opmærksomhed på, evnerne til, bevidstheden om eller mulighederne for at komme tilbage i balance igen. Når stress sætter sig i kroppen under langvarig belastning – så kan det mærkes:

Med fysiske symptomer som f.eks.

  • Hovedpine
  • Muskelspændinger
  • Ondt i maven

Eller psykiske symptomer som f.eks.

  • Søvnproblemer
  • Grådlabilitet
  • Træthed
  • Tankemylder

Eller adfærdsmæssige symptomer som f.eks.

  • Manglende overblik
  • Tab af empati
  • Øget brug af stimulanser som kaffe/alkohol/cigaretter

En top-atlet planlægger sin træning og sine toppræstationer, så hun kan restituere både løbende mellem træningspas og i længere perioder efter at have præsteret på max-niveau. På samme måde skal du og jeg sørge for, at vi har perioder med restitution efter perioder med belastning.

I dagens Danmark er der omkring 35.000 mennesker sygemeldt med stress hver dag. HVER DAG! Er det bare mennesker som ikke forstår, at de skal restituere mellem belastninger? Nej, vil jeg påstå. De ved alle højst sandsynligt, at de i en eller anden grad har brug for at holde pause og lade op. Paradokset er, at mange ikke er klar over, at de faktisk fortsætter med at stress-belaste sig selv, selvom de går tidligt hjem fra arbejde og (tror) de holder fri. Eller de er så langtidsbelastede, at de bliver sygemeldt, men efter en periode ikke kan forstå, hvorfor de ikke får det bedre.

Det er tankerne der er årsagen

Den sidste nye forskning indenfor langvarig stressbelastning – den type stressbelastning, der fører symptomer og måske sygemeldinger med sig – peger på én fællesnævner for alle, der bliver ramt af den langvarige belastning. Tankemylder! Og ikke bare tankemylder om hvilken ferie, det vil være dejligt at tage på næste gang, eller hvilken skøn gave kan vi finde til onkel Erlings 60 års fødselsdag.

Nej, tankemylderet har et specielt udspring, det er bekymringstanker – og for nogle også en kombination af bekymringer og grublerier.

Bekymringer er tanker om fremtiden – som ikke indeholder nogen løsning. Du kender dem helt sikkert. De starter tit med ”åh nej… ” og så følger en spiral af tanker der hægter sig på den første bekymringstanke. Åh nej, hvordan skal jeg nå at blive færdig med xxx, så tænker de andre nok yyy, og så må jeg zzz, … så får jeg det garanteret rigtig skidt, hvor længe mon det skal blive ved, etc etc etc. Eller åh nej, jeg er indkaldt til møde den 29., det betyder nok at der er fyringer på vej, gad vide om det bliver mig, hvis det gør, så kan jeg slet ikke overskue det, hvis det er en af mine kolleger, så bliver der mere arbejde til mig, det kan jeg ikke overskue… etc, etc, etc.

Grublerier er tanker om fortiden – begivenheder der har fundet sted, som ikke kan laves om, men som man på en eller anden måde bliver ved med at genbesøge. Hvorfor sagde jeg ikke xxx, bare jeg ikke havde taget x eller y valg, jeg lovede mig selv at jeg aldrig igen ville zzz.

Og hvorfor er det så skidt?

Mange gange tænker vi i timevis – i dage, uger, måneder i træk. Hundrede- eller tusindvis af timer bruger vi i et spind af bekymringer og grublerier, som ikke bringer os nogle vegne. Andet end ind i en stress-tilstand.

For vores hjerne kan ikke kende forskel – på virkelighed og tænkt virkelighed. Derfor kan vi få svedige håndflader bare af at tænke på at stå på 10-meter vippen, og kigge ned på det frimærke af en pool der ligger nedenunder.

Tankespiralerne sætter vores system i konstant alarmberedskab, tankerne skaber en trusselsrespons, vi er på vagt, en fare lurer. Faren er måske nok reel, det kan være belastende at blive fyret – det kan true vores daglige økonomiske balance. Og det er ikke sjovt at blive fyret, men endnu værre er det, dag ud og dag ind at forestille sig det, i forskellige scenarier – du bliver ikke fyret én gang, men mange – måske flere tusinde.

Samtidig blokerer trusselsresponsen blandt andet for aktivering af det, som vi kalder for vores ro/hvile system. Det system, som skal genoprette balancen i kroppen og lade os op til mødet med en ny trussel eller udfordring – og livet i det hele taget.

Det er disse tankespiraler der aktiverer trusselssystemet, som leder til den langvarige stress.

Hvad kan du selv gøre?

Bevidsthed I første omgang er det vigtigt at blive bevidst om, hvad der foregår. Efterfølgende – så er det vigtigt at lære at stoppe dem, tankespiralerne, eller endnu bedre – aldrig få dem startet. For det ER dem der skaber den usunde langvarige stress. Og det er dem, som vi skal lære ikke at give mere opmærksomhed. – for lader vi dem bare være, så forsvinder de af sig selv.

Opmærksomhed

I første omgang kan du blive opmærksom på, hvornår tankerne ”kører” med dig. Du kan måske mærke det fysisk, en strammen i halsen, en klump i maven, hovedpine. Du sover måske dårligere end du plejer, eller har mistet overblikket. Du kender dig selv bedst – tag temperaturen, er du kommet ud af balance? En af vejene til at få stoppet tankespiralerne kan være at skifte tænkning. At gå fra bekymringer og grublerier til andre måder at tænke på.

Sæt en anden form for tænkning i stedet

Er det bekymringstanker – så kan du tænke løsningsfokuseret i stedet for.

Løsningsfokuseret tænkning:

1) Del den situation der sætter bekymringstankerne i gang op i vilkår og problem. Vilkår, er de ting du alligevel ikke kan gøre noget ved, lige meget hvad. Du kan acceptere vilkåret – eller fjerne dig fra det.

2) Den del af situationen der er et problem du kan løse, sæt en brainstorm i gang på hvilke muligheder du har

3) Læg en plan for hvilke(n) handling(er) du vil sætte i gang – hvornår, vær specifik & konkret

Er det grublerier – tanker om noget der allerede er sket, som du af gode grunde ikke kan lave om, så skifte til undersøgende tænkning:

Undersøgende tænkning

Tænk på den situation du bliver ved med at vende tilbage til:

1) Hvad var fakta?

2) Hvilke konsekvenser havde det?

3) Hvilken læring kan du tage med dig fra situationen?

Ved at koble læringen til begivenheden hjælper du din hjerne til at finde meningen med det der er sket, du har lært noget til fremtiden.

Rammesæt tankerne

Når du er blevet opmærksom på, hvor meget tankerne kører afsted med dig, er bevidst om, at du kan anvende løsningsfokuseret og undersøgende tænkning, så kan du med fordel beslutte hvornår du vil give de negative tankespiraler opmærksomhed, og hvornår du vil give noget andet opmærksomhed. Du kan åbne for tankespiraler et fast tidsrum på 15 minutter, samme tidspunkt, hver dag – og resten af tiden, så bed dem holde pause…

Og samtidig stole på, at kroppen er indrettet til at genskabe balancen, så længe vi ikke bliver ved at belaste den. Det kan tage tid, men langsomt vil balancen genfinde sig. Hvis du hele tiden holder øje med følelser, fornemmelser, ”symptomer” – så kan du nok også mærke dem. I stedet prøv at lade dem ligge, fokuser dine sanser udadtil, lyt, se, smag, føl - og stol på kroppens egne helende evner, nu du har fjernet de belastende tankespiraler.

OBS: har du psykiske eller fysiske symptomer som du er i tvivl om skyldes en sygdom, så tøv ikke med at kontakte din læge og bliv undersøgt.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.