Skrevet d. 30-4-2020 03:39:32 af Christin Walter - Coach, Mentor, Parterapeut, Stressterapeut, Søvnterapeut, Stresscoach, Sexolog, Familieterapeut/-rådgiver, Bio-neurofeedback behandler
Føler du, at din egen historie begrænser dig?
Du behøver faktisk ikke at sidde fast i fortidens svære oplevelser og lade dem præge din hverdag negativt.
Det er aldrig for sent at fortælle dit liv på en ny og mere konstruktiv måde – i stedet for at ønske, at du var en anden. Psykologerne kalder det ”det nye sort”, metakognitivt; hvor man arbejder med tankerne om tankerne.
Det med at have en følelse af at være trist uden at vide hvorfor?
Men hænger fast i tanken om at det handler om, at hun var et offer for en dårlig barndom, hvor hun var alene med sin alkoholiske mor.
I bund og grund er det jo os selv, der vælger hvilket syn vi vil have på os selv.
Altså det handler ikke om at vi skal se fortiden mere fantastisk end den var.
Vi kan ikke bare lave nye fortælling om os selv.
Men vi kan gøre dem mere nuancerede.
Vi kan ændre syn.
Vi har alle før eller siden perioder i vores liv, hvor vi ser på os selv med tunnelsyn, så vore fortælling bliver smal, entydig og en form for løgnagtig tilgang.
Altså hukommelsen har spillet os et puds, og vi begynder at fordømme os selv, urimeligt og stik imod det, der virkelig skete.
Så kig efter erfaringer, du har overset, og hvor det er gået dig godt.
Det behøver ikke være gået fantastisk eller lykkedes for den sags skyld – det vigtige er, at du kan se din hensigt, og hvilke værdier du trak på i den pågældende situation.
Fx hvis du klandrer dig selv for at være en dårlig kæreste, er hensigten at være en god kæreste – eller mor - eller hvad nu.
Her handler det som din selvsamtale, din egen fortælling – skift retning og sig til dig selv, at du gør dit bedste, du arbejder på at blive den bedste kæreste/mor etc.…se kærligt på situationer og dine handlinger og anerkend dig selv for dem, det du gør og vær din egen bedste ven – for i bund og grund, er du den, du deler hele dit liv med og ingen anden.
Prøv at spørge dig selv: hvem går jeg i seng med hver eneste aften i hele mit liv?
KH og glæde til dig. Christin