Når en person oplever en konflikt eller uoverensstemmelse mellem sin kønsidentitet og biologisk køn - for eksempel ved at en biologisk mand opfatter sig som kvinde eller omvendt - gerne beskrevet som at være "fanget i en forkert krop" - kan der være tale om transseksualitet.
Nogle har i den situation et ønske om at leve og blive anerkendt som tilhørende kønnet, der er knyttet til kønsidentiteten – ligesom nogle, men ikke alle, ønsker behandling med kønshormoner og/eller kirurgiske indgreb.
Begrebet transseksualitet vedrører således kønsidentitet og har ikke noget med seksuel orientering at gøre – hvilket også er grunden til, at mange foretrækker betegnelsen transkønnet frem for transseksuel, da deres kønsidentitet ikke er afhængig af deres seksuelle orientering.
Mennesker, som indser deres transkønnethed eller allerede har været bevidst om den i længere tid, kan blive overvældede af følelser og reaktioner – både egne og andres – og kan, såvel som alle andre mennesker, få brug for hjælp til at håndtere disse.
Terapi, støtte og rådgivning fra GoMentors specialiserede mentorer tilbydes både online og offline.