Er det for tidligt i vores forhold med parterapi?

Skrevet d. 11-2-2022 08:13:18 af Liv Johns - Psykoterapeut MPF, Traumeterapeut, Parterapeut, Familieterapeut/-rådgiver, Stressterapeut, Coach, Terapeut

 "5 grunde til, at det aldrig er for tidligt i et forhold at gå parterapi." Mange gange spekulerer par på, om det er for tidligt i deres forhold at gå i parterapi. For, vil det så betyde vi ikke passer sammen? At vores kærlighed er en fiasko, allerede måneder efter, at vi er begyndt at date. Mit svar er altid " Jo tidligere jo bedre! ” Jo længere du venter efter at have opdaget problemer i forholdet, jo mere tid og mulighed har du til at skabe dårlige vaner, skabe afstand og vrede mellem jer begge og begynde at udvikle følelser af håbløshed.

Få 5 gode grunde til at søge hjælp i det øjeblik du overveje at få det...

1. LØS PROBLEMERNE I OPLØBET.

En af grundene til, at jeg opfordrer par til at komme tidligt i parterapi, er, at vi kan stoppe problemer, før de bliver til vane-problemer. Hvis du har automatiseret hvordan du reagerer på din partner i 5, 10 eller 15 eller flere år på en ineffektiv måde, er det meget sværere at ændre. Det er ikke umuligt med den rette grad af erkendelse, selvbevidsthed, engagement og færdigheder. Men hvis du opdager problemerne tidligt og gør en fælles indsats for at erstatte dem med mere effektiv adfærd, vil i i stedet kunne bruge energien på at opbygge et kærligt, intimt forhold. Som giver energi til et mere succesfuldt liv i det hele taget.

2. LÆR FÆRDIGHEDER, SOM DU ALDRIG ER BLEVET UNDERVIST I.

Der er ikke lektioner i skolen eller gymnasiet, der lærer dig, hvordan du er i et forhold, hvad du kan forvente, hvordan du håndterer konflikter, eller hvordan du kommunikerer tydeligt.

Mange gange famler vi i blinde i forholdet. Hvis vi ikke synes vi er blevet elsket i tilstrækkelig grad forsætter vi i den forventning – ofte er det mere ’barnet’ end den voksne der reagerer og 'bestemmer' i forholdet. 

Er vi blevet elsket men har manglet viden og læser falske og vildledende sex- og forholdsråd, giver vi os selv og partneren en dårlig start. Uheldigt er det, hvis vi søger vores venner for at få råd, som er lige så forvirrede som os! Parterapi kan hjælpe dig med at opbygge værdifulde relationsevner og blive gode og nærværende partnere.

3. AFLIV FALSKE (FORHOLDS-)MYTER.

  • Samfundet lærer os en række fuldstændig falske og skadelige ting om forhold som:
  • Hvis du kæmper, er dit forhold dømt
  • Hvis du har seksuelle problemer, så må der være parforholdsproblemer
  • Hvis din partner ikke automatisk ved, hvad du vil eller har brug for, så elsker han/ hun dig ikke (ingen er synsk. JA! Du skal være klar og direkte med dine behov og ønsker)
  • Hvis en kvinde ikke får orgasme med penis- og vaginasamleje, er der noget galt med hende, ham eller dem begge (akhh… de myter: De fleste kvinder har brug for klitorisstimulering for at få orgasme)
  • Desværre er disse myter forvirrende, vildledende og fører til unødvendig hjertesorg.

4. IDENTIFICER, ADRESSÉR OG LØS DEAL-BREAKERS TIDLIGT.

Deal breakers er ting, der POTENTIELT kan forårsage problemer i forholdet, hvis de ikke håndteres effektivt mellem partnerne. Det kan være ting som • at få børn eller ej. Hvis partnere er uenige om at få børn eller ej, betyder det ikke, at der er noget galt med deres forhold, eller at de ikke passer sammen. Hvad det betyder er, at de bliver nødt til at arbejde igennem denne forskel og forhandle sig frem til et resultat, der virker for dem begge. Mange par bemærker tidligt en potentiel deal breaker og udsætter at tage fat på det, indtil de er gift, men så betyder det endnu mere, at de kan arbejde igennem. Der er mere på spil nu! Og hvis der er noget kærlighed handler om er det at være ærlig. Både over for os selv og vores partner. Ellers trækker vi os, skjuler os og det skaber ensomhed. Andre deal breakers kan være

  • religiøse forskelle
  • livsstilsforskelle
  • hvor og hvordan skal vi bo
  • åbne kontra monogame forhold osv.

5. FORSTÅ OG BLIV FORTROLIG MED MULIGHEDERNE AF PARTERAPI

Jeg er altid håbefuld og sikker på fremtiden for forholdet, når et par kommer tidligt ind, adressérer og løser et problem eller lærer relationsfærdigheder, der fuldstændig vender deres forhold om og hjælper dem med at forstå formålet og effektiviteten af PARRÅDGIVNING.

Et nygift par, talte allerede om skilsmisse. De kom ind triste, bange og håbløse over, at deres forhold var dødsdømt. Efter flere sessioner opdagede vi, at for at undgå konflikter, gjorde de begge antagelser om hinanden. I stedet for at være nysgerrige, stille spørgsmål og læne sig ind i den spænding, som den mulige undren kunne forårsage. Da de begyndte at stille spørgsmål og dele dybere ting med hinanden, indså de, at de elskede hinanden dybt, kunne tolerere hinandens forskelligheder og ønskede at blive i ægteskabet! De var et lykkeligt par, der forpligtede sig til de nye færdigheder. De sagde, at de ville vende tilbage til parrådgivning, så snart de bemærkede et problem i deres kommunikation. Og de forstod nu, hvordan parrådgivning kan gavne dem, og hvornår de skal engagere sig (tidligt ikke senere)!

Hvis du overhovedet tænker på parterapi i dit forhold, så er det et tegn på, at dit forhold kan have gavn af parrådgivning. Det er aldrig for tidligt!

Nyd at i har fundet hinanden og hold fast i denne glæde

❤️ Liv

Læs mere om: Parforhold

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.