MYTE nr 1 i SAMTALEterapi eller i PARterapi

Skrevet d. 14-6-2022 14:09:17 af Liv Johns - Psykoterapeut MPF, Traumeterapeut, Parterapeut, Familieterapeut/-rådgiver, Stressterapeut, Coach, Terapeut

 1. Hvorfor overhovedet gå i terapi – samtale terapi eller parterapi?

Enhver forandring starter indefra. Hvis du ønsker en forandring i dit liv. Eller hvis du synes livets udfordringer er uløselige eller umulige at håndtere, så skynd dig at få hjælp. Terapeuten kan hjælpe dig med at bevæge dig hen i den rigtige retning, hvor du synes du trives og mærker glæde over livet. Jo før du får kæden sat rigtig på cyklen igen, des hurtigere kommer du videre med dit liv

2. I terapi taler man altid om sin barndom

Njahh… man behøver ikke tale om sin barndom. Det er langt mere afgørende du kan håndtere dit unge- eller voksenliv. Det er for mange en myte om, at man altid skal tale barndom. Som regel ledsages den af en undertone af, at dét der terapi jo er dybt irrelevant og ligegyldigt. Det er dog vigtigt at du erkender, at er der noget, du uhensigtsmæssig har lært for at overleve som barn. Hvis dette påvirker din psykiske udvikling, og besværliggør dit liv i dag, så kan det være at få adskilt dig selv fra dengang. . Mange af vores fortællinger bygger ofte på indgroede ideer, der stammer tilbage fra ens forældre eller episoder i barndom. Her kan det være relevant at få luget ud. Svaret er at vi sandsynligvis berører barndommen, men at det ikke er centrum for samtalen. Det vigtigt at snakke barndom, hvis det har noget at gøre med, hvad der sker i dit liv i dag.

3. Terapi er lige som at snakke med min veninde

Nej, ikke hvis du går hos den rette. Ellers skynd dig at skifte. Det kan være godt at hive fat i dine venner og familie, hvis du kan opleve støtte i dem. For de ER vigtige, og kan bruges til rigtig mange ting. MEN en terapeut kan nogle flere ting.

HER ER SÅ MYTEN… OG GRUNDEN TIL... hvornår terapi ikke virker

Hvis vores problemer ligger i den følelsesmæssige del af hjernen, og vi hovedsalig snakker om, hvorfor du har det specifikke problem, så vil det hovedsalig være hjernegymnastik at gå i terapi. Det betyder terapi enten ikke virker, eller bliver langtrukken Snak hellere med gode venner eller studiekammerater om livets udfordringer og, hvad vi mennesker er fælles om. Det er også billigere. Terapi har først den tilsigtede positive effekt, når du kan mærke, at du rent faktisk bliver bedre til at tackle livets udfordringer. Det er bare en positiv sidegevinst, at du bedre forstår din egen psyke, og de mekanismer den består af. Forandringen er dog det afgørende! De terapeuter, der selv har gået i terapi er uddannet i virkelig at lytte og at respondere på, hvad der bliver sagt. Fordi de forstår det på et dybere plan. Venner magter ikke dette i samme omfang. Det er heller ikke rart at udsætte dig selv for venner, der pludselig kobler af, fordi de ikke ved hvordan de skal hjælpe. Det skaber uro hos os mennesker, når vi tror vi skal løse noget, vi ikke kan løse. Derfor får du mere ud af en terapeut, der lytter og er aktivt deltagende. Det giver mange en helt ny oplevelse af, at blive set og hørt.

4. Terapi er sådan noget, der gør ondt.

Nej, som regel ikke.

At være i et terapiforløb, bliver ofte beskrevet som et langtrukkent og smertefuldt forløb. Terapi handler snarere om, at kunne håndtere sine problemer bedre. Det er altså ikke meningen, at du skal gennemgå en smertefuld proces i sig selv. MEN for nogle er dette uundgåeligt, fordi de har gået meget længe med nogle store problemer, der længe har været holdt nede. De fleste klienter udbryder det er en stor lettelse i sig selv endelig at kunne tale ud om noget af det, der tynger. Og når de går er de høj på de nye erkendelser, de har fået.

FORANDRING ER IKKE LIG MED SMERTE.

At ændre på noget i sit liv kan faktisk være så tiltrængt og rigtigt, at det føles som om, at alt pludselig falder mere på plads. Desuden er der flere der går i samtaleterapi, når man har det godt!

Jeg oplever flere i min klinik, der kommer, fordi de vil fastholde en god udvikling, eller som ønsker at gennemgå en selvudviklingsproces. Det er altså ikke folk, der nødvendigvis er i smerte eller vil mærke intens smerte for, at forbedre nogle ting i deres liv.

Denne myte, er med til at ødelægge meget for samtaleterapien. Det skræmmer mange, at det skal gøre hamrende ondt, at blive klogere på sig selv.

Heldigvis er gamle dage overstået. For 100 år siden Og de fleste oplever mere glæde og lettelse i samtaleterapien, end smerte. Og har du nogle svære følelser omkring nogle emner, går jeg altid nænsomt til værks. Det vigtigste er, at du ikke bliver for overvældet.

I stedet vil det være et terapeutisk rum, hvor du er tryg og har mulighed for at sige fra.

Det har du altid.

Hav en skøn dag!

fra Liv

Læs mere om: Senfølger

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.