Da kroppen blev mit redskab ud af stress.

NU er jeg ikke bange for at fortælle højt, at jeg fra tid til anden, selv har haft godt af terapi.

Jeg har benyttet mig af terapi, når livet har været hårdt, eller jeg bare kunne mærke at nogen ting i mit liv, ikke var i balance.

Dette kunne være følelser, min egen oplevelse af adfærd eller relationer.

Eller det at være drænet for energi, tankemylder eller noget som gav mig følelsen af at være anderledes og forkert.

FØR skammede jeg mig og lukkede alle mine følelser inde. 

Jeg kan huske at det var meget vigtigt for mig, at jeg ud ad til, kunne fremstå som en stærk og uafhængig kvinde.

Frygten for at miste min identitet ud af til, gjorde at jeg mistede følingen med mig selv. 

HER ER MIN PERSONLIGE STRESSHISTORIE

Jeg har haft mild stress, energi-forladthed og ensomhed inde på livet flere gange i mit liv, og stressbelastning 2. gange.

Det var hårde tider, og jeg følte ofte, at jeg blev mødt med manglende forståelse. Ikke kun fra mennesker omkring mig, men nok mest af mine egne overbevisninger om, hvad et stærkt menneske er og hvad jeg burde kunne klare.

Jeg måtte ikke pibe og være svag.

Jeg gik med det i ensomhed.

Personligt oplevede jeg blackouts.

To gang har jeg kørt bil, og pludseligt ikke anet hvor jeg var, og hvor jeg var på vej hen. Kunne ikke genkende noget. Det eneste jeg vidste var, at jeg havde kørt et stykke tid. Jeg blev meget bange, og jeg kan huske, at jeg havde 1000 katastrofetanker i hovedet. Jeg husker også, at jeg over for andre gjorde lidt grin med det, selv om mit indre var i kaos. Jeg var ekstrem bange for at der var noget voldsomt galt med mig.

Jeg arbejdede endnu hårde.

Satte ting i gang.

Kunne ikke finde ro i hovedet og i kroppen, som sitrede fra hoved til mine ben.

Hele tiden fremad.

Ikke se tilbage. Hvor svært kunne det være ?

Senere har jeg fundet ud af, at jeg "løb" fra mig selv, mine følelser, forventninger og mine overbevisninger. Dårlige relationer og arbejdssituationer, som ikke var gode for mig.

Mit behov for at være noget for "nogen", dygtig og ansvarsbevidst, gjorde at jeg glemte at være der for mig selv.

Lytte til hvornår nok, var godt nok.

Eller hvornår nok var nok, gav indre konflikter og en følelse af at være en løve i et bur, uden mulighed for at komme ud.

Denne fastlåshed, satte sig i min krop.

• Jeg fik ondt i mine fødder.
• Min nakke låste sig.
• Min lænd gav smerter.
• Og migræne og hovedpine blev en del af min hverdag gennem lange perioder.

Med andre ord- Min krop skreg på opmærksomhed og ro. 

Jeg ignorerede min krop.

Koblede den fra mit hoved og forsøgte at tænke og handle mig ud af det.

"Med terapi vil du altid lærer noget, men nogen gang er redskaberne bare ikke de rigtige til stressbehandling"

NOGEN GANGE ER DET ET MACH OG ANDRE GANGE IKKE

Jeg har mødt gode terapeuter, som gav mig indsigt og redskaber, og jeg har mødt terapeuter, som aldrig rigtig kom ind til kernen.

Som kun kredsede lidt i overfladen og tit afsluttede sessionen med ordene

- "Hvad synes du selv?"

Ingen spørgsmål og indsigt jeg kunne reflektere over, ingen kommentar eller råd, der kunne give ny indsigt og ny handling.

Efter og under, første gang med voldsom stressbelastning, genoptog og bibeholdte jeg livet som jeg plejede.

Ingen ændringer.

Dette på trods af, at jeg oplevede utrolig mange fysiske symptomer som hjertebanken, dårligt syn, mave problemer og konstant hovedpine.

Jeg gik i terapi hos en psykolog, hvor terapien var snak og mental refleksion.

Det var rart at have en at snakke med og mange ting faldt på plads mentalt.

Desværre mærkede jeg ikke bedring fysisk, og efter et stykke tid - ingen ændringer - ingen forandring i mig.

Jeg var simpelthen ikke blevet klogere på mig selv og min adfærd.

Mit mønster gentog sig.

Jeg havde kun arbejdet med min stress mentalt.

NÅR STRESSEN RAMMER DIG SOM ET GODSTOG OG KROPPEN SIGER FRA

Anden gang jeg blev stressbelastet, ramte det mig som et godstog.

Og dog!!!!

Jeg havde jo set signalerne, som kroppen sendte mig.

Dem genkendte jeg fra andre gange, og hver gang det skete, registrerede jeg og ignorerede.

Jeg kunne ikke afkode min kropssignaler og ignorerede dem som jeg havde gjort så mange gange før.

Som sagt - jeg var uovervindelig, og svag var jeg jo ikke.

Kroppen skulle makke ret – mit hoved havde 1000 tanker, og jeg kunne jo bare tage mig samme.

Det kunne jeg også et stykke tid, og så var det slut.

Kroppen sagde helt fra.

Mit hoved kørte videre, og jeg skammede mig over at jeg igen havde fået stress.

Accepten af at jeg ikke længere kunne det, andre forventede jeg kunne, eller det jeg forventede af mig selv, var angstprovokerende.

Jeg følte at en del af mig selv forsvandt. For hvad var jeg, hvis jeg ikke var det billede, jeg havde vist andre og mig selv?

Jeg kan huske, at jeg bare græd og græd. Jeg var træt og urolig på samme tid. Jeg havde ingen ord. Kunne ikke forklare. Kunne kun mærke min krop var i uorden. Mit selvværd var pludselig helt i bund.

Denne gang måtte jeg gennem en længere sygemelding og startede hos en ID psykoterapeut. Igen var det skønt at have én at snakke med. Én, som ikke dømte mig. Det var jeg faktisk ret god til selv.

Denne terapeut inkluderede kroppens reaktioner og signaler i arbejdet, og jeg kunne for hver gang mærke noget forløse sig.

Ikke kun i mine tanker, men også i kroppen.

Jeg mærkede hvordan min hovedpine blev opløst.

Min bevægelse blev mere flydende og hvordan mine smerter og fastlåst hed i nakken opløste sig.

Sammen med min terapeut fik jeg arbejde med mine overbevisninger, mine forsvarsmekanismer og min opvækst.

Denne gang med terapeutisk samtale og arbejde med krop og bevægelse, til forløsning af stressen og gamle traumer som sad i kroppen.

EN NY FREMTID MED STRESSKONTROL

Jeg oplevede en bedring og fik overskud til at tænke på fremtiden.

Tænke på fremtiden i et andet lys og med en anden bevidsthed om hvad der var godt for mig. 

I mange år havde jeg arbejdet med børn og ledelse. Jeg elskede mit arbejde, men havde også en følelse af at jeg skulle noget andet. Jeg havde en gammel drøm om, at jeg skulle være Psykoterapeut.

Den drøm fik mere kraft, og i sommeren år 2018, sagde jeg min stilling op som SFO-leder, efter jeg havde solgt mit hus.

Jeg tog 1,5 år ud af kalenderen og helligede mig min egen rejse med terapi, teoretisk viden og nye redskaber i rygsækken, fra psykoterapeut uddannelsen på ID Academy og fra min NLP coachuddannelse.

Da jeg var et år inde i uddannelsen og min stress ikke helt havde sluppet, opsøgte jeg en stresscoach, med ekspertise inden for stressbehandling.

Denne stressbehandling handlede om at få styr på stressen her og nu, coaching, samt redskaber til at kontrollere den stress, jeg unægtelig igen ville opleve i fremtiden.

Jeg gik til stresscoaching i 2,5 måneder. Kom i bedre balance og brugte de redskaber jeg havde lært.

Kort efter forløbet var slut, sluttede min stressbelastning også.

Med terapien hvor kroppen blev inddraget som redskab til forløsning, og redskaberne fra stressbehandlingen, gjorde at jeg fik det gode fra begge behandlingsmåder.

Jeg havde opnået stresskontrol.

STRESSKONTROL ER IKKE DET SAMME SOM INGEN STRESS I HVERDAGEN

Jeg oplever stadig stressreaktioner.

Nu er jeg er bare blevet meget bedre til at aflæse min kropsreaktioner, min adfærd og specielt mine tanker, hvorefter jeg kan handle på dem, så jeg ikke får en stressbelastning igen.

Den viden jeg har fået og de redskaber jeg har tilegnet mig, gør at det er mig, der har stresskontrol, og ikke stressen der har kontrol med mig.

Et halvt år efter jeg fik stresskontrol, tog jeg selv den stresscoach-uddannelse, som havde hjulpet mig.

En af de ting, jeg har været rigtig glad for fra de forskellige uddannelser, er indsigten i hvor vigtigt det er også at inddrage kroppen i arbejdet med at forløse stress og traumer.

Indsigt i, hvor meget kroppen fortæller, hvis vi lytter til den.

Hvordan sind og krop hænger sammen, og hvordan snak ikke altid kommer ind til kernen af problemet og forløser.

Det hjalp for mig, og jeg ville ikke være der hvor jeg er i dag, uden denne kombination af behandling.

Jeg er dybt taknemmelig, og tilbyder nu selv denne kombination af terapi i min klinik.

For det virker!

Mange af mine stress klienter kommer til mig, fordi deres kroppe ikke kan følge med mere.

Deres fysiske symptomerne gør, at deres dagligdag og livskvalitet er så forringet at de har mistet modet, er triste og håbet om at tingene kan blive andreledes daler.

Det med at ikke at tillade sig selv at være ”svag og pivset” er også et træk, som jeg ser hos de klienter, der opsøger mig.

Når forventningerne utroligt højt, ja nogle gang umulige at leve op til, oplever de, at de slår til. Der bliver problemer på hjemmefronten og på jobbet.

Nogen føler at de pludselige ikke er gode forældre eller partner, og andre føler at de ikke længere er kompetente til arbejdes opgaver eller jobfunktioner mere.

Det kan også være chefen der er den udslagsgivende faktor for stressen.

Desværre er der rigtig mange der ikke får taget en snak om problemerne i tide, og derved ikke får den hjælp de skal have i god tid. 

De der bliver stressbelastede pga. jobrelaterede udfordringer, er tit meget pligtopfyldende og arbejdsomme. De arbejder endnu mere for at nå i mål, alt i mens kroppen og hjernen skriger på ro.

Min anbefaling er at få hjælp så hurtigt som muligt.

Jo hurtigere hjælp, jo hurtigere forløsning og balance. 

OGSÅ selv om energien er lav. 

Har du også brug for andet end snak i dit stressforløb for at opnå bedre balance, så kontakt mig for en uforpligtende samtale.

Jeg har akut tider, så du hurtigt kan få tid.

Kærlig hilsen Kate