Styrk dine styrker

Skrevet d. 28-9-2017 08:59:19 af Tina Nielsen - Coach, Mentor, Mentaltræner, Stresscoach

Hvad er dine styrker - og hvordan bruger du dem aktivt i din hverdag?

Det er ikke alle der går og er bevidste om sine styrker. Nogle af vores styrker er bevidste, andre er ubevidste.

Det er en god ide at blive mere bevidst om dine styrker, for det gavner dig mentalt.

Ved at kigge på dine succeshistorier, kan du identificere dine styrker. Det kan både være store som små succesoplevelser.

Jo mere du har fokus på det du gør godt, jo flere styrker dukker der op. Det øger endda også dit selvværd og selvtillid ved at være bevidst om dine styrker.

I svære perioder eller stressede perioder, er det din bevidsthed om dine styrker som bærer dig igennem. Derfor er det en god ide at lave et “forebyggende arbejde”, så du står stærkere i livet.

Kig væk fra pc’en et øjeblik og fortæl din partner, hvad du for nylig har gjort, som var en succes. Hvad oplevede du? Hvad er dine styrker? Hvordan kan du bringe dem mere i spil i hverdagen?

Jeg kan hjælpe dig med at gribe processen an, når du vil lære at træne dine styrker, så du står stærkere i modvind og samtidig øger din mentale robusthed.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.