Få hjernen ned i gear

Skrevet d. 12-11-2019 14:33 af Tina Nielsen - Coach, Mentor, Mentaltræner, Stresscoach

Ofte når man er stresset så kører hjernen på højtryk, og tit har den gjort det i lang tid uden måske at have lagt mærke til det.


Hjernen kører fysiologisk hurtigere, når vi er stresset og hjernen kører samtidig mere på autopilot. Det sker helt automatisk og ikke noget du bestemmer dig for. Det styres nemlig af en del af vores nervesystem som du umiddelbart ikke har kontrol over, der kaldes for det autonome nervesystem.



Det autonome nervesystem har stor betydning i forhold til stress, og det kan opdeles i 2 modsatvirkende systemer:

  • Det sympatiske nervesystem
  • Det parasympatiske system


Det sympatiske nervesystem sørger for at kroppen bliver klar til kamp eller flugt.

Det parasympatiske system er vores afslapningssystem, der sørger for at skabe ro og fred igen, så der kommer balance i kroppen.


Som metafor kan det sympatiske nervesystem sammenlignes med speederen, og det parasympatiske nervesystem kan sammenlignes med bremsen. Hvis der er balance mellem de 2 dele, er vi i balance.

Men hvis vi er stressede, vil den sympatiske del, der aktiverer kroppen, være mest i brug.


Vi er bygget smart

Det er ret smart system vi har – hvis vi bliver jagtet af en sabeltiger, så skal vi ikke tænke så meget over det, vores hjerne klarer det for os, vi fokuserer, så vi reagerer i tide. De trusler vi oplever i den moderne verden, kan være lidt mere diffuse. Vores hjerne reagerer på samme måde, om det er et rovdyr, en mail, bekymringer eller at vi skal præstere.



Få balancen i hele vores system tilbage

Derfor er det vigtigt at vi får ro i hjernen igen. Ved at få ro i hjernen, får vi balance i hele vores system igen.


Som en del af stressen sker der ofte det, at vi kører mere og mere på autopilot. Og dermed er vi mindre og mindre rationelle.


Ved at få hjernen ned i gear igen vender fornuften tilbage. Når hjernen kommer ned i gear, når vi kommer i balance, så får vi også overblikket tilbage. Så får vi også vores problemløsningsevne tilbage. Så kommer nærværet igen. Så får vi balance i vores følelser igen.



Flere mentale teknikker

For at skabe balance og genskabe roen kan du bruge flere teknikker.


Jeg arbejder med simple vejrtrækningsøvelser (se mit indlæg ”trækker du vejret”) og så bruger jeg evidensbaseret mentaltræning.


Når vi er stressede, kan vi have en tendens til at overhøre den parasympatiske del (den sympatiske del er dominerende når vi er stressede), men med mentaltræning kan vi ”tvinge” os i balance igen, fordi mentaltræning skaber ro for os.


Effekterne af mentaltræning

Grunden til at det er godt at lære teknikker til få hjernen ned i gear med mentaltræning er, at det giver:

  • Mere ro
  • Mere nærvær
  • Højere pytgrænse
  • Får hjernen ned i gear (lavere frekvens)
  • Overblikket tilbage
  • Mere rationel igen
  • Følelserne i balance igen


Mentaltræning får dig ned i Alpha og Theta niveau, som er gavligt for din hjerne. (Vil du vide mere om hjernebølger og Alpaha og Theta, kan du læse mit blogindlæg, der hedder ”Hvad sker der i hjernen , når vi er stressede?”)


Mentaltræning foregår hvor du sætter dig, eller lægger dig og lytter til mentaltræning ca. 15 minutter. Vil du vide mere? Vil du vide mere om mentaltræning og hvordan det kan få din hjerne ned i gear igen, så er du velkommen til at kontakte mig. 


De bedste hilsner fra Tina. 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.