Er du stresset, eller har du bare travlt?

Har du lagt mærke til, hvor meget vi bruger ordet stress nu om dage.

Stress er en alvorlig tilstand, så det er bestemt noget, vi skal tage alvorligt.

Jeg kan bare være bekymret for, om vi har glemt ordet travlt? Det er nemlig et ord, jeg synes, der bliver længere og længere imellem.

Hvis vi nu går og siger stress om alt, selv hvis vi måske ”bare” har travlt, så bliver det udvandet, og måske tager vi så ikke den rigtige stress alvorligt.

Stress defineres som en ubalance. Vi mærker det typisk ved, at vores egne eller omgivelsernes krav overstiger de ressourcer, vi har til rådighed. Det kan vi klare i et begrænset stykke tid. Hvis ubalancen er konstant over længere tid, så er det, vi bryder sammen.

Men hvornår har jeg så travlt? Hvad er forskellen?

Når du har travlt, så mærker du typisk en lyst og glæde ved at løse den opgave eller udfordring, du står overfor. Det kan både være i arbejdslivet og i dit personlige liv.

Modsat det, når du er stresset, så er det meget svært at føle lysten og engagementet.

Psykiatrifonden har udarbejdet en kort og præcis vejledning til stress, som du med fordel kan kigge på, hvis du eller nogen i dine omgivelser føler, at det bliver lige svært nok. 

Hvad skal jeg holde øje med, og hvad kan jeg gøre?

En af de allervigtigste ting er at stoppe op. Du skal sikre dig, at du har tid og overskud til at lytte til dig selv og mærke dig selv.

Søvn

Tjek din søvn. Får du søvn nok, og er kvaliteten af din søvn god? Vågner du f.eks. om natten og mærker uro?, vågner du tidlig, selvom du er dødtræt og kunne sove længere? Kan du ikke falde i søvn igen, hvis du vågner, før du skal op? Alt det kan være, men er det ikke altid, tegn på, at dit system er overbelastet. Den seneste forskning peger på, at de fleste af os har behov for 7-8 timers søvn. Får du mindre, bør det få dine advarselslamper til at lyse.

Planlægning og refleksion

Jeg møder rigtig mange mennesker, som lever livet på andres præmisser. De er drevet af udefrakommende opgaver, møder, sociale medier mv. Minimum en gang om ugen, gerne flere, bør du stoppe op og skabe dig et overblik. Det er dit liv, så det er dig, der skal styre det. Skab dig overblikket over dit liv, f.eks. ved at lave ugeplanlægning. Der er et hav af gennemprøvede processer og systemer, der har bevist deres værd. Kig på ugeplanlægning i bogen De 5 Valg til Ekstraordinær Produktivitet, som jeg er medforfatter på, eller på Getting Things Done (GTD) af Dave Allen. Det vigtige er at, du får skabt dig en planlægningsrutine.

Fysisk aktivitet

Der er alt for mange af os, der tror, at kroppen bruger til at bære hovedet rundt på. Det kan næsten ikke blive mere forkert. Mennesket er et fantastisk komplekst energiproducerende system. Det hele spiller sammen. Med motion og bevægelse vil du få meget mere overskud, og chancen for stress (og meget andet) nedbringes.

I sin seneste bog ”Ikke til Forhandling” anbefaler Chris MacDonald 30-60 minutters konditionstræning fem-seks gang om ugen. Derudover har man godt af styrketræning 2-3 gange om ugen. Og så kommer der lige de 10.000 daglige skridt.

Det kan lyde af meget, men hvis man er lidt kreativ, f.eks. snupper cyklen til arbejde eller møder, eller går en tur eller to i løbet af dagen, så har man investeret i at holde stressen fra døren.

Der er naturligvis mange andre ting, f.eks. kost og relationer, der har indvirken på ens stress og ubalance, men det kommer jeg måske ind på i et senere blogindlæg.

God fornøjelse.